Af - 05/11-16 14:40

Mød Charlotte - hun er kæmpestor og sat fri i naturenMød Charlotte - hun er kæmpestor og sat fri i naturen

Billeder af en enorm edderkop går lige nu verden rundt.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du lider af galoperende araknofobi, angst for edderkopper, så stop bare læsningen her. Der er ingen grund til, at dine drømme skal hjemsøges på grund af billederne i denne artikel.

Har du derimod intet imod de otte-benede væsner, eller er du bare ikke dødsensangst for dem, så kan du lade dig fascinere af billederne af den måske største edderkop af sin slags, der nogensinde er fundet.

Billeder af edderkoppen Charlotte går nu verden rundt, og ser man på den uhyggelige dræbers størrelse, er det ikke så underligt. For Charlotte er så stor som et halvt kostehoved.

Billederne stammer fra dyrereservatet 'Barnyard Betty's Rescue i Australien, men de er over et år gamle. De er gået viralt i takt med, at det er gået op for mennesker verden over, at der åbenbart ikke er en øvre grænse for, hvor store edderkopper kan blive.

LÆS OGSÅ: Gigantisk edderkop skyld i biluheld: Endte i en sø

Og frygten for at Charlotte en dag skulle hilse på, er ikke blevet mindre af, at hun er sat fri i naturen.

- Jeg ved ikke, hvorfor hun pludselig går viralt og er blevet en internetsensation! Vi er ved at drukne i beskeder, skriver Barnyard Betty på Facebook og forsikrer, at billedet ikke er photoshoppet.

Ifølge CNN bliver en huntsman-edderkop som Charlotte i gennemsnittet en centimeter bred med fem centimeter lange ben. De kan dog øjensynligt blive meget større, og rekorden lyder på 12 centimeter lange ben. Da Charlotte er på fri fod, står det hen i det uvisse, om hun er den største, der nogensinde har trampet rundt på otte ben.

LÆS OGSÅ: Denne video viser, hvorfor Australien er verdens mest sindssyge sted

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress