Af Lars Dinesen - 09/03-15 06:42

Baby overlever 14 timer i flod fanget i forulykket bilBaby overlever 14 timer i flod fanget i forulykket bil

En lokal fisker i Utah så en bil, der lå på hovedet i flod. Inden i fandt han en lille pige og hendes døde mor

En 18 måneder gammel pige blev lørdag fundet spændt fast i sit barnesæde i en forulykket bil i floden Spanish Fork i den amerikanske delstat Utah.

På førersædet ved siden af den lille pige sad hendes døde mor, skriver BBC søndag.

Det var en lokal fisker, der fik øje på bilen 14 timer efter selve ulykken, oplyser de lokale myndigheder til The Guardian.

Pigen blev bragt til Salt Lake City Hospital, og hendes tilstand er blevet ændret fra kritisk til stabil.

- Hun har det overraskende godt omstændighederne taget i betragtning. Lægerne er optimistiske indtil videre, siger Jill Sanderson, søster til pigens mor, søndag til tv-stationen KSL-TV.

LÆS OGSÅ: TV: Falder ned ad 1200 meter stejl klippeskrænt og overlever mirakuløst

- Vi er dybt taknemmelige for redningsholdets indsats, der har reddet babyens liv, fortsætter hun.

Tre politifolk og fire brandmænd skubbede bilen om på siden i floden for at få den lille pige fri. Hun blev behandlet på hospitalet for nedkøling, da temperaturen lå på mellem nul og tre grader i løbet af natten, da pigen sad fastspændt i bilen.

Den 25-årige mor blev erklæret død på stedet, meddeler politiet.

Fiskeren fandt bilen, der lå på hovedet i floden, lørdag middag omkring klokken 12.30 lokal tid.

Efterforskerne vurderer ifølge The Guardian, at ulykken skete 22.30 aftenen forinden, da en lokal borger rapporterede om en høj lyd. Det lykkedes dog ikke vedkommende at finde noget usædvanligt i området, oplyser Matt Johnson fra Salt Lake Citys politi.

LÆS OGSÅ: Mirakuløst: Familie overlever flystyrt efter at have skiftet plads

Den halvandet år gamle pige blev fundet med hovedet nedad i bilen, mens vand fra floden strømmede igennem bilen under hendes hoved. Vandstanden i bilen nåede aldrig højt nok op til at røre den lille pige, lyder det fra Johnson ifølge avisen Deseret News.

Bilen ramte angiveligt en betonmur på en bro og skred ud i floden. Køretøjet landede under broen og var derfor svært at se fra vejen.

Mor og datter var ifølge pårørende på vej hjem fra at have besøgt kvindens forældre.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: TV: Kvinde bliver ramt af lastbilhjul i fuld fart - overlever mirakuløst

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress