Af - 06/04-15 21:56

Advarsel: Privat modermælk kan være blandet med falsk mælkAdvarsel: Privat modermælk kan være blandet med falsk mælk

Sundhedsstyrelsen advarer mod at give dit barn komælk, så du skal nok holde dig fra privat salg af modermælk.

storybild

Dit barn har ikke godt af komælk i det første leveår, lyder anbefalingen. (Billede: Polfoto/arkiv)

Hvis dit barn mangler modermælk, eller du selv går med en drøm om at smage, kan det købes på det voksende online marked, hvor private sælger deres overskydende modermælk.

Men man skal passe på, viser en ny undersøgelse, der er foretaget af amerikanske Nationwide Children's Hospital. Meget af det solgte modermælk er nemlig blandet med komælk.

- Når folk sælger deres mælk online, kan de have et økonomisk incitament til at blande deres mælk med komælk eller modermælkserstatning, så de kan sælge mere og dermed tjene mere, siger Sara Keim, der står bag undersøgelsen, ifølge NBC.

LÆS OGSÅ: Ny anbefaling: Din baby må ikke få komælk

Hver 10. indeholdt komælk
Til forskernes store overraskelse var mere end 10 procent af de 102 indkøbte flasker blandet op med komælk.

- Mængden af komælk var stor nok til, at vi ikke kan forestille os, at der er tale om et uheld, understreger Sarah Keim.

Tidligere undersøgelser har vist, at for spædbørn, hvis eneste fødekilde er modermælk, vil en ændring i ernæringen 'føre til ændringer i udviklingen af barnets immunforsvar og evne til at fordøje fødevarer,' siger Lori Feldman-Winter, der er børnelæge ved Cooper University Hospital i New Jersey ifølge NBC.

Den private modermælk sælges primært i USA, men også i Canada og Storbritannien kan man købe privat modermælk gennem hjemmesiden.

Danske kvinder kan tjene lidt ekstra
I februar opdaterede Sundhedsstyrelsen dens anbefalinger om spædbørns og småbørns ernæring. Her blev det fastslået, at spædbørn ikke bør få komælk og udelukkende indtage modermælk eller modermælkserstatning i det første leveår.

Herhjemme kan man som kvinde tjene penge på sin overskydende modermælk. Både Hvidovre Hospital og Skejby Sygehus i Aarhus tager efter en grundig screening imod modermælk fra ammende mødre. Modermælken bliver typisk anvendt på for tidligt fødte børn.

LÆS OGSÅ: Ny trend? Her drikker voksne modermælk

LÆS OGSÅ: Nyt ZULU-program tester grænser: Her drikker komiker ren modermælk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress