Af - 10/04-15 11:53; Opdateret: 10/04-15 13:38

Vildt forsøg: Læge vil sætte en mands hoved på en anden kropVildt forsøg: Læge vil sætte en mands hoved på en anden krop

En russisk mand bliver verdens første patient, som får skåret hele hovedet af og sat det på en ny krop. Eksperter advarer om, at indgrebet kan gøre ham til den mest sindssyge mand i historien.

storybild

Valery Spiridonov har meldt sig frivilligt til at få transplanteret hele sit raske hoved over på en ny krop, fordi hans egen krop er syg og ikke har lang tid igen. (Screendump fra Youtube)

Det lyder som en science fiction-film, men den er god nok.

Den italienske kirurg Sergio Canavero er parat til at stå i spidsen for verdens første hovedtransplantation, efter en patient har meldt sig som forsøgskanin.

Der er tale om en 30-årig russisk mand, Valery Spiridonov, som lider af Spinal muskulær atrofi - en uhelbredelig sygdom, som nedbryder kroppen, men ikke rammer hovedet.

Planen er, at han til næste år skal have skåret hele hovedet af ved halsen, og have det sat fast på en donor-krop - en hjernedød patient med en sund krop. Operationen ventes at vare 36 timer og involvere 150 læger og sygeplejersker. Den skal laves i en af verdens mest moderne klinikker, og kommer til at koste over 75 millioner kroner at gennemføre.

- Er jeg bange? Ja, selvfølgelig er jeg det. Men det er ikke kun meget skræmmende, men også meget interessant. Man er nødt til at forstå, at jeg ikke har mange muligheder. Hvis jeg ikke griber denne chance, bliver min skæbne meget trist. Min tilstand forværres år for år, siger den kommende patient, Valery Spiridonov, til Daily Mail.

LÆS OGSÅ: TV: Den her model er ikke som du tror

Operationen kritiseres fra mange sider, og bliver kaldt både alt for risikabel og decideret umulig at gennemføre.

Det er dog før lykkedes at lave en hovedtransplantation på en abe, som overlevede i otte dage, inden den nye krop afviste det nye hoved. Operationen blev foretaget for 45 år siden, og der er unægteligt sket noget inden for medicin siden da.

Men der er også andre farer for den russiske patient, siger Hunt Batjer, som er præsident for sammenslutningen af amerikanske neurokirurger.

Han advarer om, at operationen kan gøre Valery Spiridonov mere sindssyg end noget menneske nogensinde har været før.

- Jeg ville ikke ønske det for nogen. Jeg ville aldrig tillade nogen at gøre det på mig, for der findes ting, som er værre end døden, siger Hunt Batjer til The Independent.

LÆS OGSÅ: TV: Firma forvandler hadefulde budskaber til smukke

Årsagen til at patienten risikerer at blive så sindssyg er, at hjernen kan brænde sammen i kampen for at forstå de mange ukendte signaler fra den nye krop, skriver The Independent.

Du kan høre den italienske kirurg Sergio Canavero forklare om hovedtransplantationer her:

LÆS OGSÅ: TV: Top Gear-vært uden arbejde - Se hvad han laver i stedet for

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress