Af - 26/04-15 15:34; Opdateret: 26/04-15 15:44

Galleri: Tragedien tæt påGalleri: Tragedien tæt på

Lørdagens jordskælv i Nepal kan udvikle sig til en humanitær katastrofe, advarer FN. Her kan du komme tæt på katastrofen

Bildstrecke im Grossformat »

Eksperter har vidst i årevis, at et stort jordskælv ville ramme Nepal, som ligger i et område med meget seismisk aktivitet.
Da katastrofen indtraf lørdag med et jordskælv, som målte 7,9 på Richter-skalaen, var det heller ingen overraskelse, at ødelæggelserne er ekstreme i byerne.

LÆS OGSÅ: Dansk ægtepar forsvundet i Nepal

Det fattige land, som har 29 millioner indbyggere, oplever et byggeboom, men der er ingen krav tit bygningernes kvalitet, og derfor bygges det billigt og faldefærdigt - og på ingen måde modstandsdygtigt mod et jordskælv.

LÆS OGSÅ: 100 bjergbestigere på Mount Everest meldes i god behold

I skrivende stund er dødstallet efter skælvet på over 2.000 mennesker, men det ventes at stige i de kommende dage, når redningsarbejdere kæmper sig gennem de mange ruiner i byerne og når frem til de isolerede landsbyer i landet.
Herover kan du se de første billeder, som er kommet ud af Nepal siden katastrofen.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Dødstallet stiger i Nepal efter jordskælv

Ifølge FN kan jordskælvet udløse en humanitær katastrofe, idet landets hospitalsvæsen og infrastruktur ikke kan klare det pres, som vil komme i den næste tid. Desuden vil den svigtende turisme være et hårdt slag for landet.

Ifølge Udenrigministeriet er der 130 danskere i Nepal, som man ikke har haft kontakt med siden jordskælvet.

LÆS OGSÅ: TV: Så omfattende er ødelæggelserne i Nepal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress