Af Lars Dinesen - 29/11-15 20:09

Israel suspenderer EU's rolle som fredsmæglerIsrael suspenderer EU's rolle som fredsmægler

Israels modtræk til EU's mærkning af israelske produkter fra besatte områder er at fjerne EU som fredsmægler.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Majdi Mohammed)

Israel siger, at det har suspenderet EU's rolle som fredsmægler i den israelsk-palæstinensiske fredsproces.

Det sker, fordi EU-Kommissionen har godkendt særlige forbrugermærkater for produkter, som er fremstillet i israelske bosættelser i de besatte områder.

Premierminister Benjamin Netanyahu, som også er udenrigsminister, har givet ordre til, at Udenrigsministeriet foretager en ny vurdering af EU's engagement i de diplomatiske processer med palæstinenserne, hedder det i en officiel erklæring.

LÆS OGSÅ: Palæstinensere kører bil ind i gruppe af israelske soldater

- Indtil denne vurdering foreligger er diplomatiske kontakter med EU indstillet på disse områder, hedder det.

Israels ambassadør i EU, David Walzer, advarede tidligere på måneden om, at det kunne skade EU's rolle som fredsmægler, at EU-Kommissionen har godkendt særlige forbrugermærkater for produkter, som er fremstillet i israelske bosættelser i de besatte områder.

Ifølge Bruxelles er der tale om en teknisk beslutning. Men mange i Israel mener, at det er en uacceptabel diskrimination.

De nye retningslinjer har været undervejs i tre år i EU-Kommissionen. De betyder, at israelske producenter må gøre det tydeligt, når landbrugsprodukter og kosmetik kommer fra de omstridte bosættelser, og når de sælges i EU-lande.

LÆS OGSÅ: Israel suspenderer EU-møder efter mærkning af varer

- Det er en teknisk foranstaltning, ikke en politisk, siger kilder i kommissionen.

EU anerkender ikke Israels besættelse af Vestbredden, Gaza, Østjerusalem og Golanhøjderne, som det vandt kontrol over i Seksdageskrigen i 1967.

Danmark, Belgien og Storbritannien mærker allerede israelske frugter og grøntsager, som kommer fra Jordandalen på Den Besatte Vestbred og andre produkter fra de besatte områder.

LÆS OGSÅ: Netanyahu hylder stærkt bånd til USA i Det Hvide Hus

Nu skal alle 28 EU-lande foretage disse mærkninger.

Israels økonomiministerium har anslået, at det vil koste israelerne omkring 350 millioner kroner årligt og blandt andet vil ramme eksporten af druer, dadler, vin, fjerkræ, honning, olivenolie og kosmetik.

LÆS OGSÅ: Clinton til israelerne: Vælg håb over frygt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress