Af - 19/05-15 10:44

Overraskede australiere: Det regner med edderkopperOverraskede australiere: Det regner med edderkopper

Det er faktisk et helt naturligt fænomen, lyder det fra en naturforsker.

Sådan her kan det se ud, når det regner med edderkopper. (Video: Youtube/Gardening & More) Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Det kan godt være, at vi en gang i mellem er trætte af, at det regner i Danmark. Men her er det i det mindste kun vand, der vælter ned fra himlen - i Australien er det også edderkopper.

'Er der andre end mig, der oplever at ... milioner af edderkopper falder ned fra himlen lige nu?' skrev Ian Watson i den lokale Facebook-gruppe for byen Goulburn i det sydøstlige Australien, hvor der lige pludselig var spindelvæv i luften.

Til The Sydney Morning Herald siger den chokerede australier, at hans hus lignede noget, der var 'blevet efterladt og derefter overtaget af edderkopper.'

- Hele stedet var dækket i de her små sorte edderkopperunger, og da jeg kiggede op mod solen var det som at se ind i en tunnel af spindelvæv på et par hundrede meters længde, siger han om fænomenet, der fik andre lokale til at tro, at byen var blevet invaderet af de små kryb.

LÆS OGSÅ: TV: STOP! Hvis du er bange for edderkopper – se hvordan én bliver til tusinder

Fænomenet bliver ifølge en naturekspert kaldt for 'englehår', og det er ikke usædvanligt. Martyn Robinson fra The Australian Museum fortæller, at edderkopperne bruger en teknik, der hedder 'ballooning', som på dansk betyder noget i stil med ballonflyvning.

- De kan bogstaveligtalt svæve flere kilometer, hvilket også er derfor, at der er edderkopper på alle kontinenter. Selv på Sydpolen dukker de jævnligt op, men der dør de hurtigt, siger han til The Sydney Morning Herald.

- Det er også derfor, at de første dyr, der dukker op på nye vulkanskabte øer, som regel er edderkopper, siger Martyn Robinson.

LÆS OGSÅ: Forskere: Derfor er du bange for edderkopper

'Ballooning' foregår ved, at edderkopperne - hovedsagligt ungerne, men også de større - kravler højt op i træer eller lignende og udløser en lille smule spindelvæv, som bliver fanget af vinden.

Edderkopperne kan også finde på at bruge en lignende teknik, hvis der kommer oversvømmelser eller andre naturfænomener, der tvinger dem til at flygte.

På den måde kan man så opleve, at de kommer strømmende i store mængder, hvilket altså blandt er sket for nyligt i Australien. Edderkopperne skulle dog ikke være farlige, fortæller naturforskeren.

Du kan se billeder af fænomenet her. De stammer ikke nødvendigvis fra episoden i Australien.



LÆS OGSÅ: Købte en pose bananer og fik en af verdens farligste edderkopper med i købet



Her er det i Brasilien, hvor edderkopper hænger i luften:

LÆS OGSÅ: TV: Kæmpe-invasion af edderkoppe indtager varehus

LÆS OGSÅ: TV: Her er edderkoppen, du umuligt kan blive bange for

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress