Af - 19/06-16 10:28

Claudia blev slået ned og kaldt luder i natbussen - anholdte selv mandenClaudia blev slået ned og kaldt luder i natbussen - anholdte selv manden

- Jeg fortalte ham, at han havde lagt sig ud med den helt forkerte person.

storybild

En svensk mand må sande, at det ikke kun er dumt at overfalde kvinder, men man ender også med at betale prisen for det.

Natten til lørdag sad 36-årige Claudia Aziz i en natbus til Haninge fra Stockholm, da en mand begyndte at svine hende til.

LÆS OGSÅ: Heltinde: Winnie sprang ind under tog for at redde mand

- Da bussen nærmede sig mit stop, og jeg gjorde mig klar til at gå af bussen, ser jeg en mand, der prøver at få kontakt til mig. Jeg spørger ham, hvad han vil, og han svarer ved at sige, 'hvorfor er du så sminket? Er du en luder?', siger Claudia Aziz til Dagbladet.

Hun blev chokeret over mandens opførsel, og da hun svarede ham igen, reagerede han ved at nikke en hende en skalle, de ramte hende på næsen.

Men hvis manden troede, situationen ville ende der, så tog han helt fejl.

- Jeg sagde, at denne gang har du lagt dig ud med den forkerte person, for jeg er sikker på, han har gjort sådan noget ved kvinder før. Nu ville jeg vise ham, at jeg kendte mine rettigheder, og at det ikke er et lovløst land, siger Claudia Aziz.

Claudia gik op til buschaufføren og fortalte, at hun ville tilbageholde manden, indtil politiet kunne komme frem. Buschaufføren kørte så bussen ind i en garage og holdt dørene lukkede, så manden ikke kunne stikke af.

LÆS OGSÅ: Danskerne hylder Hassan efter Betinas opslag: Jeg blev bare glad helt ned i maven

Det lykkedes ham dog alligevel at slippe ud med sin vens hjælp, men Claudia fik fat i ham, og det lykkedes hende alligevel at holde fast i ham indtil politiet nåede at komme frem.

Politiet i Stockholm Syd bekræfter overfor Dagbladet, at de har rejst en sigtelse for vold mod manden, og at Claudia Aziz selv havde tilbageholdt ham.

Selvom det lykkedes hende at få manden overdraget til politiet, var det ikke en rar oplevelse.

LÆS OGSÅ: Sejt! Derfor skriver hundredevis af mænd til denne kvinde

- Det var meget ubehageligt. Jeg var bange, men samtidig forberedt på situationen, fordi jeg tusind gange har tænkt over, at en lignende situation kunne opstå. Jeg vidste, at jeg skulle lukke mine følelser ude og reagere rationelt, og det gjorde jeg, siger hun.

Én ting der nager hende er, at der ikke var nogen, der kom hende til undsætning.

- Bagefter føler jeg mig lidt trist og svigtet. Der var mindst otte personer med bussen, og den eneste der greb ind var en anden pige, der prøvede at tale med gerningsmanden. De andre grinede bare, og selv om alle så, han nikkede mig en skalle, påstod de, at de ikke havde set noget, siger hun til Dagbladet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress