Af Lars Dinesen - 05/08-15 16:10

Hundredvis af flygtninge frygtes druknet i MiddelhavetHundredvis af flygtninge frygtes druknet i Middelhavet

En overfyldt båd med flygtninge er kæntret i Middelhavet, hvor en redningsaktion er i gang.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Santi Palacios)

Hundredvis af migranter frygtes druknet onsdag i Middelhavet ud for Libyen, oplyser Italiens kystvagt ifølge AFP. Omkring 100 overlevende er reddet op af havet.

Migranterne sejlede i en overfyldt fiskerbåd og var på vej over Middelhavet, da båden kom i vanskeligheder.

Redningsbåde var på vej, da båden kæntrede. Der ledes lige nu efter flere overlevende flygtninge i havet.

Indtil videre er mindst 2000 migranter i år druknet i Middelhavet på deres vej til Europa.

Ifølge nye tal fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM) er omkring 188.000 siden januar blevet reddet på havet i deres forsøg på at komme til Europa.

LÆS OGSÅ: Thorning skal repræsentere Danmark til EU-topmøde

De fleste - 97.000 - er ankommet til Italien, mens der er kommet 90.500 til Grækenland.

På samme tidspunkt sidste år var antallet af omkomne 1607. I alt mistede 3.279 livet i 2014 på deres vej over Middelhavet.

Den centrale rute fra Libyen til Italien har vist sig at være den dødeligste med over 1930 omkomne, mens omkring 60 er omkommet under forsøg på at nå til Grækenland.

IOM bekræfter medierapporter om, at menneskesmuglere i de fleste tilfælde bruger synkefærdige fartøjer, hvilket øger risikoen for at dø på rejsen.

LÆS OGSÅ: EU godkender mission til at tackle smuglere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress