Af Lars Dinesen - 01/11-15 19:51

Forsker: AKP og Erdogan fik hvad de bad omForsker: AKP og Erdogan fik hvad de bad om

Det kurdiske parti sniger sig over spærregrænsen og forhindrer, at AKP kan ændre forfatningen alene.

storybild

Arkivfoto (Billede: Hussein Malla)

Det står søndag aften klart, at det tyrkiske valg er endt med en valgsejr til præsident Recep Tayyip Erdogans parti, AKP. Blot fem måneder efter sidste valg har AKP vundet et flertal af parlamentets pladser tilbage.

Dermed har AKP fået, hvad de bad vælgerne om, vurderer lektor ved Københavns Universitet Daniella Kuzmanovic.

Ifølge hende har AKP valgt en strategi, hvor de er vendt tilbage til en voldelig konflikt med den kurdiske oprørsbevægelse og en klar melding om "AKP eller kaos".

LÆS OGSÅ: Kurdere protester mod valgresultater i Tyrkiet

- De har bedt om et stærkt mandat til at opretholde ro og orden, for det er der ifølge dem ingen andre, der kan, siger hun.

Med cirka halvdelen af stemmerne får AKP et flertal i parlamentet. Det var dog tæt på at blive meget større.

Det kurdiske parti HDP går nogle procentpoint tilbage og sniger sig kun lige over spærregrænsen på 10 procent med en samlet stemmeandel på omkring 10,5 procent.

LÆS OGSÅ: Erdogan ser ud til at få sit flertal

Var det kurdiske parti ikke kommet ind, var størstedelen af deres mandater gået til AKP, da de i så fald havde været det suverænt største parti i de provinser, hvor HDP har hentet sine stemmer.

- Dermed havde AKP kraftigt kunne nærme sig et flertal i parlamentet, der havde sat dem i stand til at lave forfatningsændringer. Det havde gjort præsident Erdogan til en meget magtfuld præsident, siger Daniella Kuzmanovic.

LÆS OGSÅ: Valg i dag: Erdogan ønsker absolut magt i uroramt Tyrkiet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress