Af Ritzau - 04/10-16 13:06

Brite nægter skyld i drab med kniv og skud på politikerBrite nægter skyld i drab med kniv og skud på politiker

53-årig tiltalt for drabet på Jo Cox nægtede at svare på skyldsspørgsmålet, da han var i retten tirsdag.

storybild

En 53-årig britisk tiltalt svarede ikke, da han i retten blev foreholdt anklagen om drab på den britiske parlamentariker Jo Cox. Dermed blev han af retten noteret for at erklære sig "ikkeskyldig". (Billede: Scanpix/Lindsey Parnaby)

En 53-årig brite, som er tiltalt for drab på den britiske parlamentariker Jo Cox, vil tirsdag i retten i London ikke vedkende sig skyld i anklagen.

Thomas Mair svarede ikke, da han blev spurgt til anklagerne. Dermed blev han af retten noteret for at erklære sig "ikkeskyldig".

Jo Cox blev dræbt i juni. Det skete en uge før en folkeafstemning om briternes EU-medlemskab.

På det tidspunkt havde alle parlamentarikere travlt med at argumentere for enten et ja eller et nej til unionen.

Jo Cox' mand, Brendan Cox, mener, at drabet var en terrorhandling. Det sagde han i forbindelse med en mindehøjtidelighed tidligere på året.

- Drabet på Jo var politisk. Det var en terrorhandling, som var udtænkt for at fremme en dagsorden af had mod andre, sagde han.

Jo Cox var kendt for sine synspunkter om, at Storbritannien bør gøre mere for de mange flygtninge, der kommer til Europa.

Den 53-årige tiltalte råbte ifølge øjenvidner "Storbritannien først!", da han angreb hende i byen Birstall i det nordlige England.

Cox var også tilhænger af fortsat britisk EU-medlemskab, og hun førte valgkamp for den fløj, da hun blev dræbt.

I Storbritannien blev det før afstemningen om EU debatteret, om drabet ville påvirke resultatet.

Et flertal af briter stemte for at forlade unionen. Selve processen omkring skilsmissen indledes senest i marts 2017, har regeringen sagt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress