Af - 03/08-16 21:07; Opdateret: 03/08-16 22:54

Handicappet pige springer ud som undertøjsmodel: - Alle kroppe er smukkeHandicappet pige springer ud som undertøjsmodel: - Alle kroppe er smukke

26-årige Moha Frikraft vil gerne være et forbillede for dem, der ikke har 'normale' kroppe.

Bildstrecke im Grossformat »

Moha Frikraft er født med cerebral parese. Men det afholder hende ikke fra at stille op i frækt undertøj foran kameraet.

Moha Frikraft fra Sverige er ikke født på lige vilkår med alle andre ‘normale’ mennesker. Hun lider nemlig af sygdommen cerebral parese og er derfor bundet til en kørestol.

LÆS OGSÅ: Modig mand viser livet med stomi på Instagram

Men det afholder ikke den 26-årige kvinde fra at stå frem og vise, at hun faktisk ikke er så anderledes fra dig og mig - og det viser hun nu ved at stille op som undertøjsmodel.

- Jeg brænder for uligheder, for jeg vil gerne skabe et nyt samfundsideal og vise, at ALLE kan være modeller, skriver den unge svensker på sin blog.

Til avisen Expressen fortæller hun, at hun aldrig har poseret foran et kamera iført undertøj før. Men det havde hun det ganske fint med.

LÆS OGSÅ: Flypersonale smadrede svært handicappet kvinde i gulvet

- Det var lidt skræmmende at blive fotograferet i undertøj, men jeg har en pæn krop og er fotogen, så jeg nød at være foran kameraet, fortæller hun og supplerer:

- Alle kroppe er smukke - ligegyldigt hvordan de ser ud.

‘Utrolig udstråling’
Billederne af Moha Frikraft er blevet til som en del af et projekt startet af Wikimedia Sverige, der gerne vil vise, hvordan mennesker er forskellige.

LÆS OGSÅ: 19-årige Victoria viser sin krop frem: - I skal ikke dømme mig på mine ar

I den forbindelse har de allieret sig med den svenske fotograf Tomas Gunnarsson - også kendt som ‘Kønsfotografen’. Da de efterspurgte ikke-hvide, transkønnede og synligt handicappede mennesker til at blive fotograferet, slog Moha Frikraft straks til. Og det er fotografen glad for.

- Billederne af Moha, som lader til at være dem, folk har reageret stærkest på, viser sexet undertøj på en model i kørestol. Hun har så fantastisk en udstråling, og der strømmer en forandrende kraft igennem hende, siger Tomas Gunnarsson til Expressen.

LÆS OGSÅ: Fræk gave til konen gik viralt: Nu er han undertøjsmodel

Moha selv synes, det har været en sjov - men også vigtig - oplevelse. Hun vil gerne være et forbillede for dem, som ikke har ‘normale’ kroppe, og det viser hun med disse billeder.

- Man kan altid finde motivationen - også selv om man har Aspergers eller ADHD. Ligesom jeg kan du finde din egen kraft ved at være dig selv. Du kan finde styrker og svagheder uanset hvem du er, siger Moha Frikraft.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress