Af Lars Dinesen - 30/09-15 20:11

Eksperter: Rusland udfordrer Vesten med angreb i SyrienEksperter: Rusland udfordrer Vesten med angreb i Syrien

Det er en styrkedemonstration og et varsel, at Rusland onsdag har bombet Syrien, mener Claus Mathiesen.

storybild

Billeder fra angrebet onsdag (Billede: Polfoto/AP/Uncredited)

Onsdag bombede Rusland udvalgte mål i Syrien, hvilket straks medførte hård kritik fra en række vestlige lande, heriblandt USA.

Ifølge det russiske forsvarsministerium selv var målet at ramme Islamisk Stat. Men ifølge Claus Mathiesen, lektor ved Forsvarsakademiet, er Islamisk Stat slet ikke til stede i de områder, russerne angreb.

Ifølge hans vurdering ligner det mere, at russerne vil hjælpe Assad af med den syriske opposition og spille med musklerne over for Vesten:

- Russerne udfordrer vesten. Deres bombninger i Syrien er en forlængelse af det, der sker i Ukraine. De tog dele af Ukraine, og nu bevæger de sig ind i Mellemøsten, som er en strategisk vigtig region for dem militært og økonomisk.

LÆS OGSÅ: Putin: Assad må indgå kompromis med modstandere i Syrien

LÆS OGSÅ: Russiske kampfly bomber tre syriske provinser

- De vil helt overordnet udfordre USA og Vesten, samtidig med, de hjælper Assad, som de har en økonomisk og militær interesse i bliver siddende, siger Claus Mathiesen.

Hans udlægning bliver bakket op af Helle Malmvig, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Russerne vil gerne holde Assad ved magten, fordi han er deres eneste allierede i Mellemøsten, og fordi de har militær tilstedeværelse i områderne omkring Syrien.

- Men det virker også som om, at det er en del af en større kamp mod Vesten. At de vil signalere, at de er en global magt, man skal tage seriøst, siger Helle Malmvig.

LÆS OGSÅ: USA-kilde: Rusland bomber i Syrien efter forhåndsvarsel

Det er kun få dage siden, at den russiske præsident, Vladimir Putin, under et topmøde i FN opfordrede til, at verdenssamfundet arbejder sammen for mere fred i verden. Ifølge Claus Mathiesen er det typisk Rusland at sige én ting, og gøre noget andet:

- Russerne gør, hvad der er bedst for Rusland. Man skal ikke tage de ord, de siger på FN's talerstol for gode varer. I hvert fald ikke når Rusland har en klar interesse i, at Assad bliver ved magten.

LÆS OGSÅ: Analytiker: Frygt for Assads fald får Moskva til at handle

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress