Af David Andersen - 20/11-15 22:36

Belgien sigter én for medvirken i Paris-angrebBelgien sigter én for medvirken i Paris-angreb

Manden bag Paris-angrebene var fra Belgien, og landet har nu sigtet én anden for tilknytning til angrebene.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Belgien har fredag sigtet en person for at være involveret i en terrorhandling i forbindelse med angrebene i Paris fredag for en uge siden, hvor 130 mennesker blev dræbt, mens over 350 blev såret.

- Personen, som blev anholdt i går (torsdag, red.), er blevet sigtet af den undersøgende dommer for deltagelse i terrorangreb, deltagelse i aktiviteter med en terrororganisation og anbragt i forvaring.

Sådan lyder det i en udtalelse fra Belgiens anklagemyndighed.

LÆS OGSÅ: Dødstal stiger: Såret afgår ved døden efter angreb i Paris

Politiet har fredag løsladt en anden, som blev anholdt i forbindelse med, at politiet undersøgte den 20-årige Bilal Hadfis, som tog del i angrebene i Paris ved at sprænge sig selv i luften ved Stade de France.

Politiet frygter, at Bilal Hadfis venner og familier i Belgien ligeledes kan være radikaliserede.

LÆS OGSÅ: EU-kommissær vil have et europæisk efterretningsagentur

Han var også fra Belgien, og det er hans forbindelser, politiet blandt andet undersøger.

Efter angrebene i Paris jager myndighederne i Europa specifikt to personer, hvoraf den ene er kendt som "den niende gerningsmand", som dog endnu er uidentificeret.

Den anden er Salah Abdelsam, der er 26 år og franskmand, men bosat i Belgien.

LÆS OGSÅ: Paris-terror: Ni anholdt i Belgien

Det belgiske politi indtog torsdag seks bygninger i forstæderne til Bruxelles i kølvandet på terrorangrebene i Paris.

Ransagningerne sker, fordi det er blevet klart, at det var en radikaliseret, belgisk statsborger - Abdelhamid Abaaoud på 28 år - der stod bag angrebene, der kostede 130 mennesker livet.

LÆS OGSÅ: Fransk minister: EU skal organisere sig bedre mod terror

LÆS OGSÅ: Muslimsk kvinde hyldes: Giver genialt modsvar til Donald Trump

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress