Af - 08/04-16 09:05

Blev kendt i Sverige efter brutalt overfald på mor – nu er han udvist til DanmarkBlev kendt i Sverige efter brutalt overfald på mor – nu er han udvist til Danmark

En 21-årig mand har netop afsonet sin straf for et groft overfald på en mor i Stockholm. Nu er han blevet udvist til Danmark – eskorteret i privatjet til 65.000 kroner.

storybild

Her bliver den 21-årige gerningsmand fanget på overvågningskamera under angrebet på moren med sit lille barn. (Billede: Svensk Polis)

En 21-mand blev landskendt i Sverige, efter han den 5. januar slog og spyttede på en ung mor med sit lille barn ved sin side, da hans forsøg på at stjæle en ældre kvindes taske mislykkedes.

Voldshandlingen fandt sted på en metrostation i Gamla Stan i Stockholm, men takket være et overvågningskamera, kunne politiet kort efter sende en efterlysning med et foto ud af gerningsmanden.

LÆS OGSÅ: Bombemand fra Bruxelles blev udvist to gange af Tyrkiet

Den 22. januar kunne politiet ud fra flere henvendelser fra offentligheden anholde den 21-årige voldsmand, som kort efter blev idømt to måneders fængsel for vold.

Den 10. marts havde manden afsonet sin straf og blev herefter udvist til Danmark. Dette skyldes, at der allerede inden mandens løsladelse lå en beslutning om at udvise ham til det land, hvor han oprindeligt havde ansøgt om asyl (reglerne i Dublin-forordningen). Det land er altså Danmark, hvorfor han nu opholder sig her.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Senere er det kommet frem, at den 21-årige asylansøger umiddelbart efter sin afsoning blev kørt til Bromma lufthavn uden for Stockholm. Her blev han sat på en chartret privatjet med kurs mod Københavns Lufthavn. Pris: 80.700 svenske kroner – cirka 65.000 danske.

LÆS OGSÅ: Voldsmænd og seksualforbrydere får samfundstjeneste

Ifølge Johan Mellbring, chef for transportenheden i den svenske kriminalforsorg, er det ikke normalt at sende kriminelle 'hjem' på ”førsteklasse”.

- Det er usædvanligt, og det sker ikke hver eller hveranden dag. Men det forekommer ud fra sikkerhedsmæssige hensyn, siger han til avisen.

Johan Mellbring ønsker ikke gå i detaljer om, hvorvidt det var nødvendigt at anvende et chartret privatfly til tusindvis af kroner på en relativt kort strækning mellem Stockholm og København.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress