Af Celina Liv Danielsen og Camilla Bøgeholt Lund - 14/08-15 19:04

Kystvagter og nationalister overfalder flygtninge i GrækenlandKystvagter og nationalister overfalder flygtninge i Grækenland

Tyrkiske og græske kystvagter, maskerede mænd og Gyldent Daggry udsætter bådflygtninge for grov vold og trusler på øen Lesbos.

Bildstrecke im Grossformat »

Ankomsten til Europas port er en barsk oplevelse for de bådflygtninge, som i håb om et liv i sikkerhed tager chancen fra Tyrkiets kyst i det Ægæiske hav.

Vi er i flygtningelejeren Kara Tepe. En mindre gruppe af syriske mænd, som er flygtet alene, har fundet sammen og holder sig fra andre. To af disse mænd er tydeligt påvirket af en hændelse, som fandt sted få dage forinden. De fortæller, at de blev passet op på havet af maskerede mænd med våben.

- De angreb os på vores lille båd med kvinder og børn om bord, stjal vores penge, ødelagde vores motor og efterlod os i vandet, siger Hamza, som har tydelige mærker på halsen og i ansigtet.

LÆS OGSÅ: Smukfest-donation greb om sig: Nu har Katja 37 paller nødhjælp

Den anden mand, som ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed, har fået syet sin flækkede læbe og har fortsat to brækkede tænder.

- De slog os, de brækkede mine tænder og skadede min skulder. De tog os ud af græsk farvand, og tvang os tilbage til tyrkisk side, fortæller han.

Dagligt sker det, at de første flugtforsøg til Europa mislykkedes på grund af grove overfald som disse.

Eric Kempson har boet på Lesbos i 12 år og har længe været frivillig. Han har været med til at hjælpe tusindvis af flygtninge i land langs kysten, og han har på nært hold været vidne til behandlingen fra den græske og tyrkiske kystvagt. Folk slås ned med stave, bådene skæres op og op til 50 mennesker efterlades i vandet.

- Den ene dag overfaldt den græske kystvagt fem både på én time. Alle vender det blinde øje til, og det her foregår altså midt i et turistressort, understreger Kempson.

LÆS OGSÅ: Over 900 flygtninge reddet på Middelhavet

En af de mange frivillige i byen Molivos, danske Chamila Sten, fortæller os, at flygtningene jævnligt bliver chikaneret verbalt og truet på livet. Dette sker enten, når de befinder sig på Lesbos’ landeveje på vej væk fra bådene, eller på en parkeringsplads i Molivos, hvor de venter på at blive hentet af FN-busser og bragt til den syriske flygtningelejr Kara Tepe eller lejren Moria, som huser alle andre nationaliteter.

- I går kom en mand og sagde til 60 flygtninge, som sad og ventede på en bus, at de skulle komme af sted, for ellers ville der ske noget meget slemt med dem. De blev bange, og der var intet,vi kunne gøre. Vi sendte en bil med mad ud til dem, for det var i hvert fald 50 kilometer, de skulle gå.

LÆS OGSÅ: Zenia Stampe langer ud efter danskerne: I er for sølle

Vi har selv oplevet truslerne på nært hold. I forgårs befandt vi os alene på en bjergside med 200 flygtninge, da alle frivillige var nede på stranden for at tage imod fem nyankommne både. På under en time blev vi konfronteret af to forskellige mænd fra Gyldent Daggry. Den ene råbte skældsord efter flygtningene, som sad i vejkanten. Den anden rettede sin vrede mod os med en aggressiv adfærd og trusler om, at han kendte politi, som ville hente os, hvis ikke vi overlod flygtningene til sig selv.

LÆS OGSÅ: Bådflygtninge kommer også fra Pakistan

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress