Af Lars Dinesen - 31/10-15 18:15

Europæiske flyselskaber undgår SinaiEuropæiske flyselskaber undgår Sinai

Både Lufthansa og Air France-KLM indstiller flyvningen over Sinai, indtil lørdagens styrt er opklaret.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Boris Roessler)

To af Europas største flyselskaber indstiller flyvning over Sinai-halvøen som følge af et russisk passagerflys styrt lørdag.

Air France-KLM og tyske Lufthansa vil nu afvente efterforskningen af, hvorfor det russiske passagerfly styrtede. Indtil da vil deres fly flyve udenom Sinai-halvøen.

- Vi har truffet den beslutning, at undgå området på grund af situationen, og fordi det endnu ikke er klart, hvad årsagen til lørdagens styrt er, siger en talskvinde for Lufthansa.

LÆS OGSÅ: Flystyrt: Russisk transportminister afviser nedskud af terrorister

- Vi vil blive ved med at undgå området, indtil det står klart, hvad der er årsagen til styrtet, lyder det fra talskvinden, hvis navn ikke oplyses.

Lufthansa har mindre end 10 fly om dagen over området.

Det skandinaviske flyselskab SAS oplyser til Ritzau, at de ikke har flyvninger over Sinai-halvøen den næste uge. Derfor afventer man i øjeblikket, hvad undersøgelserne af lørdagens styrt munder ud i.

LÆS OGSÅ: Sikkerhedskilder: Teknisk fejl formentlig skyld i flystyrt

Det danske rejseselskab Atlantis fortæller Ritzau, at de lørdag eftermiddag ikke var underrettet om nogle ændringer i deres rejsendes flyruter til eller fra rejsedestinationer i området.

Både Air France-KLM og Lufthansa forklarer, at det er af sikkerhedsårsager, at flyselskaberne undgår at flyve over Sinai-halvøen.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat hævder at have nedskudt russisk fly i Egypten

- Air France bekræfter, at det som en sikkerhedsforanstaltning vil undgå flyvninger over Sinai-zonen, siger en talsmand for Air France.

LÆS OGSÅ: Tragedien er total: Alle dræbt i russisk flystyrt

LÆS OGSÅ: Sort boks fra forulykket russisk fly er fundet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress