Af - 19/05-16 17:23

Thomas mistede sin penis til kræft - nu har han fået en nyThomas mistede sin penis til kræft - nu har han fået en ny

Efter at have mistet sin penis til kræft for fire år siden, har en mand nu fået foretaget en banebrydende penistransplantation.

storybild

Thomas Manning er ved godt mod i sin hospitalseng. Om en måneds tid vil hans nye penis efter planen fungere, som den skal. (Billede: Scanpix)

Thomas Manning fra Massachusetts, USA, føler sig ekstremt heldig. Han er den første person i landet, der har fået foretaget en komplet penistransplantation.

Den 64-årige bankassistent fik sit eget forplantningsorgan amputeret for fire år siden, da han havde fået kræft i sin penis, og siden har han haft det svært. Alt, hvad han havde tilbage, var en stump på et par centimeter, så han måtte sidde ned og urinere eller gøre det i en flaske.

LÆS OGSÅ: Læger udfører første vellykkede penis-transplantation

Desuden var al intimitet med det modsatte køn udelukket.

- Jeg ville ikke nærme mig nogen, fortæller han til New York Times og fortsætter:

- Jeg kunne ikke have et forhold med nogen. Man kan ikke sige til en kvinde: ‘jeg havde en penis, men nu er den blevet amputeret’

Efter en 15 timer lang operation på Massachusetts General Hospital i forrige uge har Thomas Manning imidlertid fået en penis igen - en organdonation fra en yngre mand i New England. Han kalder det ‘urealistisk’, når han ser på sit nye organ.

LÆS OGSÅ: Fik et nyt ansigt for fem år siden - se hans vilde forvandling

- Den begynder at tage form, lad os sige det sådan. Den bliver mere og mere normal for hver dag. Der er selvfølgelig stadig hævelser og sådan noget, men der er meget, der vil ændre sig, siger han til lokalmediet Necn.com.

Overlæge Curtis L. Cetrulo er plastik- og rekonstruktionskirurg på hospitalet, og det er ham, der har ledet holdet af kirurger, der har gennemført operationen. Han er lidt tilbageholdende med sin begejstring, som læger nu engang skal være.

- Vi er forsigtigt optimistiske. Det er ukendt farvand for os, siger han til New York Times.

Han fortæller, at hvis alt går vel, så vil Thomas Manning være i stand til at urinere gennem sin nye penis om et par uger. Penisens seksuelle funktion vil være tilbage om en måneds tid.

LÆS OGSÅ: Vansiret brandmand får nyt ansigt af hjernedød

- Hvis jeg er heldig, får jeg 75 procent af, hvad jeg plejede at være. Før operationen var jeg 10 procent af mit gamle jeg. Men (lægerne) lovede ikke noget - det var en del af aftalen, siger Thomas Manning.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress