Af Ritzau - 16/10-16 21:59; Opdateret: 16/10-16 23:45

Brandbombe hærger republikansk kontor med påmalet hagekorsBrandbombe hærger republikansk kontor med påmalet hagekors

Politiet i North Carolina efterforsker en brand på et republikansk partikontor i Orange County.

storybild

Hillary Clinton fordømmer brandbombe mod Republikanerens partikontor i Orange County i den amerikanske delstat North Carolina natten til søndag. (Billede: Reuters/Rick Wilking)

Et republikansk partikontor i den amerikanske delstat North Carolina er blevet udsat for hærværk natten til søndag, rapporterer det regionale medie WNCN.

Kanalen, som er knyttet til det landsdækkende medie CBS, viser billeder fra lokalerne, hvor der står brændte møbler. Store dele af et opholdsrum er sodet.

Politiet i Hillsborough fortæller, at partikontoret brændte natten til søndag. Der er også skrevet graffiti på bygningen, der ligger på Ja-Max Drive:

"Nazistiske republikanere forlad byen ellers", står der skrevet.

Der er tegnet hagekors på bygningen og på en nabobygning.

- Det brandbare materiale ser ud til at være antændt inde i bygningen. Det har brændt og beskadiget interiør, før det er gået ud, siger politiet ifølge WNCN.

Hændelsen efterforskes fortsat, oplyser politiet i Hillsborough, som er den største by i Orange County.

Demokraternes præsidentkandidat fordømmer hærværket.

Hillary Clinton skriver på Twitter, at det er "forfærdeligt og uacceptabelt".

- Meget glad for at alle er i godt behold, skriver hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress