Af - 12/05-16 16:24

Han bestilte en pizza hver eneste dag: Nu har det reddet hans livHan bestilte en pizza hver eneste dag: Nu har det reddet hans liv

Det er relativt sjældent at en hang til noget usundt decideret redder ens liv.

Bildstrecke im Grossformat »

En amerikansk mand endte med redde livet på grund af sin hang til pizzaer fra Domino's, hvor de ansatte begyndte at savne ham.

Det skriver den lokale nyhedstation KOIN.

Et snarrådigt pizzabud og det opmærksomme personale i et Domino's pizzeria i byen Salem i den amerikanske stat Oregon har fået en hyldest af de lokale politimyndigheder på Facebook.

Opslaget har tiltrukket mere end 2.400 delinger og næsten 9.000 likes siden det blev lagt op i begyndelsen af ugen.

LÆS OGSÅ: Top 10: Denne pizza er et hit blandt pigerne

Den 48-årige Kirk Alexander er stamkunde hos den lokale afdeling af pizzakæden Domino's, hvor han typisk bestiller en pizza via internettet hver eneste dag. Personalet anede uråd, da de pludselig synes, at den faste bestilling fra Kirk manglede.

- Vi kunne se, at den sidste ordre var kommet for hele 11 dage siden. Vi vidste, at der var noget galt, det var slet ikke som det plejede at være, siger Sarah Fuller, der er daglig leder i forretningen i Salem ifølge KOIN.

LÆS OGSÅ: WOW: Ny madtrend breder sig på Instagram

Derfor forsøgte de at ringe kunden op, men da der ikke blev svaret sendte de et pizzabud, Tracey Hamblen, forbi adressen. Han kunne konstatere, at lyset var tændt, og han kunne høre fjernsynet, men der var ikke kontakt til den 48-årige. Tracey vidste, at den 48-årige stamkunde havde problemer med helbredet og ringede til nødtelefonen 911.

Ambulanceredderne fandt Kirk Alexander på liggende på gulvet, og man mener umiddelbart, at han har fået et slagtilfælde. Han er nu indlagt på hospitalet og er ifølge sine venner og den daglige Domino's-leder i bedring.

Hos pizzamagerne mener man dog ikke, at man har gjort noget specielt nyhedsværdigt.

- Han er bare en vigtig kunde, der er en del af vores familie her hos Domino's. Han bestiller hos os hele tiden, så vi kender ham jo. Jeg mener jo bare, at vi har gjort vores job, når vi tjekker op på nogle, der bestiller ofte hos os. Vi følte bare, at vi blev nødt til at gøre noget, siger den daglige leder Sarah Fuller ifølge det lokale medie.

Flere af de ansatte fra den lokale pizzabager været forbi for at hilse på deres faste kunde.

LÆS OGSÅ: Familie fik et chok, da de undersøgte deres pizza nærmere

Efterfølgende er den daglige leder og pizzabudet blevet belønnet med biografbilletter til superheltefilmen Captain America: Civil War, nu hvor de selv er virkelighedens helte. Dertil kan den daglige leder og pizzabudet se frem til at skulle til pizzakædens store årlige virksomhedskonference i Las Vegas til næste år.

LÆS OGSÅ: AV: Så lang tid tager det at forbrænde tømmermænds-maden

Her kan man se det lokale sherifkontors udlægning af sagen fra begyndelsen af ugen.

LÆS OGSÅ: Drømmen: Mand rejser verden rundt for at spise pizza

LÆS OGSÅ: Kom tilbage til os: Pizza Hut indfører suveræn skorpe

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress