Af Lars Dinesen - 29/11-15 15:29

EU-udenrigschef vil presse Tyrkiet for fred med kurdereEU-udenrigschef vil presse Tyrkiet for fred med kurdere

Fredsproces mellem Tyrkiet og kurdere er et centralt emne, siger EU's udenrigschef før topmøde med Tyrkiet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Geert Vanden Wijngaert)

Den markant forværrede konflikt mellem Tyrkiet og kurderne skal løses, lyder det fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini, før et topmøde mellem EU-landene og Tyrkiet søndag i Bruxelles.

Udenrigschefen nævner blandt andet, at man skal drøfte "menneskerettigheder, mediefrihed og fredsprocessen med kurderne".

LÆS OGSÅ: EU-præsident: Tyrkiet kan ikke løse alle vore problemer

- Vi skal se dette samarbejde i et bredere perspektiv. Vi samarbejder med Tyrkiet på mange områder, blandt andet om Syrien - som er det vigtigste - men også den interne situation i Tyrkiet og efter valget.

I forbindelse med topmødet, hvis centrale emne bliver en aftale, der skal sikre, at Tyrkiet - til gengæld for et betydeligt milliardbeløb - skal hjælpe med at håndtere flygtninge, vil man også drøfte Tyrkiets position som kandidatland til optagelse i EU.

LÆS OGSÅ: Putin beordrer økonomiske sanktioner mod Tyrkiet

Disse forhandlinger, hvor man vil åbne nye kapitler i optagelsesprocessen, handler helt specifikt om "demokratiske frihedsrettigheder," siger den svenske statsminister, Stefan Löfven, på vej ind til mødet.

- Disse kapitler omhandler præcis disse forhold, siger Löfven.

LÆS OGSÅ: EU vil betale Tyrkiet for at samarbejde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress