Af - 15/12-15 20:41

Maler huse i flygtningelejr med glade farver for at give beboerne håbMaler huse i flygtningelejr med glade farver for at give beboerne håb

Beboerne i en flygtningelejr i Gaza har som en del af tiltaget ”Bedre Gaza” fået malet sine huse i glade farver. Målet er at genoplive håbet hos de hårdt prøvede beboere.

storybild

Mere end 30 kunstmalere har som en del af kampagnen "Bedre Gaza" malet husene i en flygtningelejr med glædesstrålende farver for at skabe håb blandt beboerne. (Billede: Polfoto/AP/Adel Hana)

En flygtningelejr i den nordlige del af Gaza-striben har fået en farverig makeover.
30 kunstmalere har som en del af kampagnen "Bedre Gaza" malet mange husmure og gader med farvestrålende maling og smukke motiver som træer, blomster og sommerfugle.

Målet er at bringe noget glæde ind i et område, som normalt bliver forbundet med krig og fattigdom.

Det skriver Middle East Monitor.

Al-Shati-lejren, der har været mål for kampagnen, er til daglig hjem for 82.000 palæstinensiske flygtninge.

LÆS OGSÅ: Israelere kendt skyldige i afbrænding af teenager

Bahgat Abu Hamad er blandt de mange af lejrens beboere, som er glad for byens mere glædesstrålende udseende, også selvom han godt ved, at tiltaget ikke kan skaffe ham et job eller give ham og hans familie mad på bordet.

- Vores hus er farverigt på ydersiden, men det er fortsat mørkt på indersiden, da vi fortsætter med at kæmpe med fattigdom og vores kronisk hårde omstændigheder, siger Abu Hamad.

- Men de lyse og smukke farver har gjort mange af os glade, specielt børnene, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Palæstinensere kører bil ind i gruppe af israelske soldater

Ifølge kampagnekoordinator Dalia Abdurrahman er målet med "Bedre Gaza" at genoplive håbet blandt de hårdt prøvede beboere i lejren, som ikke har haft meget at smile af de seneste år.

Ifølge en rapport fra Verdensbanken fra maj i år, har Gaza nu den største arbejdsløshedsrate i verden. Samtidig modtager 80 procent af befolkningen sociale ydelser, mens 40 procent lever under fattigdomsgrænsen.

LÆS OGSÅ: FN: Flere spædbørn dør i Gaza

LÆS OGSÅ: 4-årig pige overgiver sig – hun tror kameraet er et våben

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress