Af - 30/06-16 15:08

Genialt site: Nu kan du se porno med god samvittighedGenialt site: Nu kan du se porno med god samvittighed

Nu er det muligt at gøre en god gerning, mens du ser porno - og det er helt gratis.

Nogle gør det en sjælden gang imellem. Nogle gør det ugentligt. Nogle gør det dagligt - og nogle gør det flere gange om dagen.

Der er næppe mange af os, der kan sige os for gode til, at vi onanerer fra tid til anden - eller at vi i hvert fald har prøvet det.

LÆS OGSÅ: Derfor er det fornuftigt at onanere for hurtigere at kunne falde i søvn

Men hvorfor skal man også skamme sig over det? Det føles jo godt - men det er måske ikke det mest … produktive … tidsfordriv. Men det vil en ny hjemmeside lave om på.

IJustCame.org (ADVARSEL: Ikke et link, du skal åbne foran svigermor!) er et pornosite ligesom så mange andre: fyldt med nøgne kvinder og mænd. Men forskellen mellem dette site og så mange andre er, at det ikke forsøger at tjene penge - det giver penge væk. Og så endda til gode formål.

Ifølge Huffington Post lover de unge mænd bag konceptet - to Stanford-studerende, der kalder sig ‘Adam Lee’ og ‘James Cook’ (de er anonyme, så de ikke bliver associeret med porno i fremtiden) - at der for hver eneste pornofilm, der bliver set på sitet - altså for hver onanai-session - vil blive doneret en cent (knap syv danske øre) til et af tre velgørenhedsorganisationer:

LÆS OGSÅ: Mand: Derfor skal du tage et ekstra ryk i banditten

Movember Foundation, der støtter forskning i prostatakræft, Ovarian Cancer Research Fond, der støtter forskning i livmoderhalskræft og Joyful Heart Foundation, der hjælper ofre for sexforbrydelser.

- Vi startede med at lancere en privat version af sitet anonymt, og der indsamlede vi 1.000 dollar til velgørenhed på meget kort tid, forklarer Adam Lee.

- Det gav os selvtilliden til at fortsætte, supplerer han.

LÆS OGSÅ: LISTE: 8 huskeregler der giver dig bedre sex

Huffington Post har set bevis på, at de to unge mænd i hvert fald har doneret penge samlet ind for en enkelt dags brug af IJustCame.org - men planen er ikke, at de skal fortsætte med at donere penge fra egen lomme. I stedet skal orgasmerne sponsoreres af forskellige firmaer.

- Brugere vil se firmaets logo og reklame, når de har klikket på ‘IJustCame’-knappen på siden. For firmaer betyder det, at de har brugerens fulde opmærksomhed lige efter de har haft en orgasme - og det betyder meget, siger James Cook.

LÆS OGSÅ: Læge: Så ofte må du IKKE onanere

Der er en begrænsning på to videoer om dagen - så det er ikke muligt at snyde. Til gengæld er der ingen reklamer. Og hvis man ikke synes, det er nok med få ører for en omgang onani, så er der også mulighed for at donere direkte via sitet.

Så … Hvad er din undskyldning? Se at komme i sving!

via GIPHY

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress