Af Ritzau - 13/11-15 12:04; Opdateret: 13/11-15 12:44

Syv babyer fundet døde i TysklandSyv babyer fundet døde i Tyskland

Det tyske politi har fredag fundet syv døde babyer i et hus i byen Wallenfels. Ejeren af huset er ukendt.

Syv babyer er fundet døde i et hus i Tyskland. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Babyerne er fundet i byen Wallenfels, der ligger i delstaten Bayern. Byen ligger omkring 110 kilometer nord for Nürnberg.
Politiet har sat gang i en efterforskning, men de nærmere omstændigheder omkring sagen er fredag middag fortsat ukendte.

Ifølge den statslige TV-kanal Bayerischer Rundfunk blev fundet gjort torsdag eftermiddag.
Babyerne skal obduceres fredag for at fastslå dødsårsagen.

Det er uklart, hvor længe de har været døde. Ejeren af huset er en 45-årig kvinde, men der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt hun er mistænkt i sagen.

Ligene blev fundet af ambulancefolk, der blev kaldt til lejligheden af en lokal beboer.
Det er ikke første gang, at Tyskland chokeres af den slags sager.

I oktober opdagede nogle spadserende liget af et spædbarn i et busstoppested nord for Hamborg.

I april fandt en forbipasserende et dødt spædbarn i skraldespanden uden for et supermarked i den nordlige del af regionen Pfalz.

I 2010 blev en tysk kvinde dømt til fængsel i fem år, fordi hun gemte ligene af sine to spædbørn i en fryser.

Kvinden havde også dræbt et tredje spædbarn, men blev ikke dømt for det tredje drab, da sagen rakte 20 år tilbage, og dermed var forældet efter tysk lovgivning.

I 2011 indrømmede en dengang 32-årig kvinde, at hun med fem års mellemrum havde kvalt tre af sine egne børn, kort efter de var blevet født. Kvinden gav som begrundelse, at børnene græd for meget.

/ritzau/dpa

LÆS OGSÅ: Brutalt søløve-drab: Holly tæsket ihjel i tysk zoo

LÆS OGSÅ: Slimet skabning fundet: Er det en alien?

LÆS OGSÅ: Mirakel? Dreng lå to døgn under fabriksruin i Lahore

LÆS OGSÅ: Politiet undersøger persons død efter brand ved værtshus

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress