Af Lars Sejr - 29/07-15 22:21; Opdateret: 29/07-15 22:50

Hvem skød passagerfly? Rusland nedlægger veto mod FN-jagtHvem skød passagerfly? Rusland nedlægger veto mod FN-jagt

11 lande stemte for Sikkerhedsrådets resolutionsforslag om et tribunal, mens tre lande afstod fra at stemme.

storybild

(Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Rusland har onsdag i FN's Sikkerhedsråd nedlagt veto mod et resolutionsforslag om et internationalt tribunal, der skal retsforfølge dem, der for et år siden nedskød et passagerfly fra Malaysian Airlines over det østlige Ukraine.

11 af Sikkerhedsrådets 15 medlemmer stemte ifølge de internationale nyhedsbureauer for forslaget fra Malaysia, Australien, Belgien, Holland og Ukraine om at nedsætte en domstol.

Rusland stod fast på sit veto, mens tre lande - Kina, Angola og Venezuela - afstod fra at stemme. Sikkerhedsrådets møde blev indledt med et minuts stilhed til minde om de 298 ombordværende, der blev dræbt ved katastrofen 14. juli 2014.

- Hvordan kan man være sikker på, at en sådan undersøgelse vil være upartisk, spurgte den russiske FN-ambassadør, Vitalij Tjurkin, i en tale til Sikkerhedsrådet efter afstemningen.

LÆS OGSÅ: Australiere i sorg rystet over MH17-video

Han ville gerne vide, hvordan man kunne modstå en "aggressiv baggrund af propaganda i medierne".

Rusland foreslog en alternativ resolution, som ikke indeholder et tribunal, men foreslår en fuldstændig international undersøgelse.

To tredjedele af passagererne på fly nummer MH17 var hollændere. Efter at være blevet ramt af et russisk produceret Buk-missil styrtede flyet ned på ukrainsk jord kontrolleret af russisk støttede oprørere.

LÆS OGSÅ: Blogger advarede mod AirAsia-katastrofen

Malaysias transportminister har tidligere opfordret rådsmedlemmerne til at vedtage resolutionen. Han sagde, at et tribunal ville være det bedste sted at skaffe retfærdighed for ofrenes familier.

- Alle dem, der rejser i luften, vil være mere udsatte, hvis ikke gerningsmændene bliver stillet til regnskab, sagde Liow Tiong Lai.

Flyet blev skudt ned over det oprørskontrollerede Østukraine under voldsomme kampe mellem Kijevs væbnede styrker og prorussiske separatister.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress