21/02-16 11:00; Opdateret: 21/02-16 17:57

To bilbomber dræber 57 i den syriske by HomsTo bilbomber dræber 57 i den syriske by Homs

Mindst 100 blev såret ved bombemassakre i storby, hvor mange biler blev sat i brand af voldsomme eksplosioner.

storybild

Homs, Syrien (Billede: Polfoto/SANA/AP)

Mindst 57 mennesker meldes søndag dræbt af to bilbomber i Homs i et af de dødeligste angreb i den syriske storby under den fem år lange borgerkrig, siger overvågningsgruppen Syriens Observatorium For Menneskerettigheder til Reuters.

Mindst 100 blev såret ved bombemassakre i storbyens centrale Zahra distrikt, hvor mange biler blev sat i brand af de voldsomme eksplosioner.

Syriens Observatorium for Menneskerettigheder siger, at Islamisk Stat står bag bombeanslagene søndag.

Tv-optagelser fra syrisk tv viser forkullede lig liggende mellem murbrokker og ødelagte forretninger i et stort område. Sårede gik bedøvede rundt i kaosset

Et bombeangreb, som Islamisk Stat sidste måned stod bag i Homs, dræbte mindst 24 mennesker. Angrebene sker på et tidspunkt, hvor regeringsstyrker har tilbageerobret områder ved storbyen Aleppo.

Rami Abdulrahman - lederen af Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, der indhenter oplysninger fra netværk mange forskellige steder i landet - siger, at angrebet var det dødeligste i Homs siden 2011.

Bombeeksplosionerne skete, få timer efter at Syriens præsident, Bashar al-Assad, erklærer sig klar til en våbenhvile - på én betingelse.

Assad siger, at lande uden for Syrien skal stoppe deres støtte til "terroristerne". Det gælder særligt nabolandet Tyrkiet.

- Vi har sagt, at vi er klar til at stoppe militære indgreb, men denne sag handler om vigtigere ting. Eksempelvis at forhindre terrorister i at styrke deres positioner, siger Assad ifølge præsidentkontorets officielle netmedier.

Han siger, at en våbenhvile skal sikre, at "andre lande, specielt Tyrkiet, forhindres i at sende flere terrorister og våben - og enhver form for logistisk støtte".

Assad-styret har under den fem år lange krig i landet omtalt oprørere som "terrorister".

Præsidenten sagde tidligere på ugen i en tv-transmitteret tale, at en våbenhvile - hvis en sådan træder i kraft - ikke betyder, at konfliktens parter helt holder op med at anvende våben.

FN's forsøg på at mægle mellem Assad-styret og oppositionen i starten af februar endte uden den ønskede løsning på konflikten, som menes at have kostet flere end en kvart million mennesker livet.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Syriens præsident er klar til våbenhvile på betingelse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress