Af - 18/08-15 09:24; Opdateret: 19/08-15 11:27

Hærchef: Muslimer stod ikke bag bombe i BangkokHærchef: Muslimer stod ikke bag bombe i Bangkok

Thailands juntachef kalder bombeanslag, der dræbte 20 og sårede 120, for "det værste angreb nogensinde".

Bildstrecke im Grossformat »
En bombe rystede mandag Bangkok i Thailand. Mindst 19 døde og mere end 120 blev såret. Bomben eksploderede ved det hellige tempel, Erawan Templet, i storbyen, og siden angrebet har redningspersonale og politiets efterforskere arbejdet på stedet. Legemsdele blev slynget gennem luften ved den voldsomme eksplosion og lå spredt uden for Erawan Templet i gaden Chidlom i det centrale Bangkok, har politi og øjenvidner oplyst til flere medier. Politiets hovedmistænkte i sagen er en ung mand, som blev set gå ind i templet med en rygsæk, lægge den på jorden og forlade stedet. Thailands premierminister og juntachef, Prayuth Chan-ocha, har kaldt mandagens bombe "det værste angreb nogensinde." En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Den danske ambassade i Bangkok oplyser efter kontakt til hospitaler, at der ikke er danskere blandt de sårede og omkomne efter eksplosionen i Bangkok. Thailands politichef bekræfter, at mindst ti thailændere, en kineser og en filippiner er blandt de døde, men der er endnu ikke oplysninger om de øvrige ofres nationalitet. Eksplosionen, der skete klokken 18.55 lokal tid (13.55 dansk tid), skabte et krater i jorden. En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Bombeeksplosioner er meget usædvanlige i Bangkok, og umiddelbart er der ikke nogen, der har taget skylden for angrebet. Ifølge journalisten blev de sidste ligdele først fjernet fra området tidligere på onsdagen.

Arkivfoto

De thailandske myndigheder siger, at de ikke udelukker nogen gruppe eller bevægelse fra listen over mistænkte i opklaringsarbejdet efter den dødbringende bombe, som mandag dræbt mindst 20 og sårede omkring 120 i Bangkok.

Men Thailands hærchef fastslår, at bombeattentatet ikke passer med taktikker, som anvendes af muslimske separatister i det sydlige Thailand.

- Dette stemmer ikke med episoder i det sydlige Thailand. Denne type bombe er heller ikke af en type, som bruges i syd, siger general Udomdej Sitabutr, hærchef og viceforsvarsminister.

LÆS OGSÅ: Ambassade i Thailand: Turister skal ikke lade sig afskrække

De tre sydligste provinser i Thailand har i årevis været hærget af et muslimsk oprør, som siden 2004 har kostet over 6500 mennesker livet.

Mandagens bombe eksploderede ved den hindubuddhistiske helligdom Erawan i Bangkoks centrum.

Ingen gruppe eller personer har indtil videre taget skylden for bombeanslaget, som Thailands juntachef, Prayuth Chan-ocha, kalder bomben "det værste angreb nogensinde."

LÆS OGSÅ: Bombeangreb i Bangkok: Mistænkt set på overvågningskamera

LÆS OGSÅ: Mindst 19 døde i bombeeksplosion i Bangkok

- I dag har vi en mistænkt. Vi søger efter denne fyr her, siger juntachefen med henvisning til fotos fra en overvågningsvideo fra stedet, hvor bomben eksploderede.

Prayut siger, at den mistænkte mand på optagelserne menes at tilhøre "en regeringsfjendtlig gruppe i det nordøstlige Thailand, som er hovedbase for rødskjorte-bevægelsen, som er imod militærjuntaen og dens tilhænger hos gulskjorterne.

Bangkok har over et årti været præget af stærke spændinger og voldelige sammenstød mellem to bevægelser. Siden maj sidste år har juntaen været ved magten, efter at den styrtede den valgte regering under Yingluck Shinawatra.

LÆS OGSÅ: Stefan var i Bangkok da bomben sprang: Det lød som torden

Rødskjorterne er en græsrodsbevægelse og et netværk i landets fattige områder - både i storbyerne og i landområderne, - som er loyale mod Yingluck og hendes bror, Thaksin Shinawatra, som er en populistisk politiker, der tidligere selv var premierminister, men som i dag lever i eksil.

Thaksin, der er milliardær, trodsede den traditionelle elite i landet ved at støtte de fattige områder, hvor hans fjender beskylder ham for at have købt sig til politisk opbakning.

LÆS OGSÅ: Øjenvidne til Bangkok-eksplosion: Kropsdele overalt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress