Af David Andersen - 15/12-15 18:55

Spinkel våbenhvile slår sprækker i Yemen: Mindst 15 dødeSpinkel våbenhvile slår sprækker i Yemen: Mindst 15 døde

En våbenhvile trådte i kraft tirsdag, men slår allerede sprækker efter angreb fra Houthi-oprørere.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Oprørere har dræbt mindst 15 regeringsvenlige styrker, mens 20 er såret i Yemen trods en våbenhvile, som trådte i kraft tirsdag.

De Iran-støttede oprørere "overtrådte våbenhvilen" og angreb positioner i Mas-provinsen. Det oplyser militæret, mens sundhedskilder i Marib bekræfter antallet.

Selv om våbenhvilen slår sprækker, har endnu ingen udtalt sig om, hvorvidt den skulle være brudt.

LÆS OGSÅ: IS tager skylden for bilbombe-drab på guvernør i Yemen

Våbenhvilen i den ni måneder lange krig i Yemen trådte i kraft tirsdag klokken 12 lokal tid (klokken 10 dansk tid).

Koalitionens talsmand, general Ahmed al-Assiri, bekræftede, at våbenhvilen var trådt i kraft, men han siger, at oprørerne endnu ikke har bekræftet, at de vil overholde våbenhvilen.

FN's særlige udsending i Yemen, opfordrer indtrængende begge sider til at respektere våbenhvilen fuldt og helt.

LÆS OGSÅ: Kampe mellem Yemens hær og al-Qaeda dræber mindst 29

Våbenhvilen vil vare i syv dage og begynder fra 15. til 21. december og vil automatisk blive forlænget, hvis den anden part giver tilsagn til det.

Næsten 6000 mennesker er blevet dræbt i krigen mellem den arabisk-ledede koalition og den iransk-allierede Houthi-gruppe.

Yemens regering er tidligere gået med til at forhandle med oprørerne i Houthi-bevægelsen under overværelse af FN med fokus på at slutte konflikten, som brød ud i starten af året.

LÆS OGSÅ: Yemen-koalition dræber 30 allierede ved en fejl

Forhandlingerne er dog flere gange brudt sammen, ligesom våbenhvileaftaler også hurtigt er blevet brudt.

Houthierne overtog kontrollen med hovedstaden, Sanaa, i september 2014 uden særlig modstand, hvorefter den shiamuslimske milits fortsatte med at udvide sit territorium.

Saudi-Arabien har siden marts i år stået i spidsen for en arabisk-ledet koalition med henblik på at genindsætte præsident Abd Rabbu Mansur Hadi.

LÆS OGSÅ: Missilangreb mod regeringshotel i Yemen dræber 18

LÆS OGSÅ: FN: Kampfly-angreb på bryllup kan være blodigste i Yemen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress