Af - 13/10-16 14:49

Mand går amok med automatriffel i Boston: 11 såret, to i kritisk tilstandMand går amok med automatriffel i Boston: 11 såret, to i kritisk tilstand

Gerningsmanden er blevet skudt og dræbt af politiet.

En mand er dræbt og 11 er såret, efter USA natten til torsdag blev ramt af en ny skudtragedie.

Alle de 11 sårede er politifolk, og to af dem er i overhængende livsfare, rapporterer tv-stationen CBS.

Ifølge politiets oplysninger til pressen var en patruljevogn onsdag aften, lokal tid, kaldt ud til husspetakler på en adresse på Gladstone Street i storbyen, men da de nåede frem, blev de mødt af en svært bevæbnet mand med skudsikker vest på.

Manden gik til angreb på betjentene med en automatriffel - en såkaldt assault rifle.

Situationen eskalerede hurtigt, og ifølge flere amerikanske medier måtte de to hårdest ramte betjente trækkes livløse ud af huset, mens der foregik intens skudveksling mellem gerningsmanden og adskillige andre politifolk.

Det lykkedes for politiet at dræbe manden, der senere er blevet identificeret som 33-årige Kirk Figueroa, en mand, der ifølge CBS har en fortid som dusørjæger. Dette er dog ikke bekræftet af politiet.

De to hårdest sårede betjente er blevet opereret, men er ikke uden for livsfare. De yderligere 9 sårede er alle uden for livsfare.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress