Af - 21/06-16 18:44

Elins kæreste mishandlede hende og stjal hendes pas på ferienElins kæreste mishandlede hende og stjal hendes pas på ferien

Han tog også hendes penge, så hun ikke kan komme hjem igen.

Bildstrecke im Grossformat »

Det 19-årige Elin troede skulle være en romantisk og hyggelig ferie i Tyrkiet med hendes kæreste, udviklede sig i stedet til et voldeligt mareridt, der har efterladt hende forslået og fanget i Tyrkiet, skriver Nyheter24.

LÆS OGSÅ: Gadefejere bliver chikaneret og overfaldet: Martin blev truet med en flaske

Elins forhold til kæresten havde varet et års tid, inden de rejste, og i den periode havde han før været voldelig, hvilket blandt andet havde givet ham en dom for vold mod hende, efter han skubbede hende ind i en væg på en bar.

Men det var de enige om hørte fortiden til, da de landede i Tyrkiet søndag aften.

Og stemningen var helt fin. De badede, hyggede sig på altanen og spiste på en restaurant, inden de brugte natten på en natklub.

Men mandag morgen vågnede Elin på til et sandt mareridt. Hun lå og sov i sengen, da kæresten kom ind i rummet og begyndte at råbe. Han trak hende ud af sengen og smed hende ned på gulvet.

LÆS OGSÅ: Yngre Læger kalder på bedre sikkerhed på hospitalerne

Ifølge Elin sparkede han hende i hovedet og tog kvælertag på hende, så hun troede, hun skulle dø. Efter overfaldet blødte hun fra næsen og munden og slog en tand løs.

- Det var virkelig helt uprovokeret. Han har haft problemer med sit temperament, men jeg troede aldrig, det kunne ende sådan her, siger Elin til Nyheter24.

Efter det voldsomme overfald, skulle kæresten have taget hendes pas og penge og flygtet ud af værelset, netop som en receptionist var ved at låse sig ind for at stoppe mishandlingen.

Kort forinden skulle han have sagt til Elin, at 'du er lige faldet i brusebadet, og du mistede dit pas, da du var fuld. Ingen vil tro dig.'

LÆS OGSÅ: Anklage: Forretningsmand holdt dansk kone som sexslave

- Jeg vil virkelig gerne hjem, men han har taget mit pas og mine penge, så jeg ved ikke, hvordan det skal kunne ske, siger Elin til Nyheter24.

Hun har forsøgt at få behandling af en læge og indgive en politianmeldelse, men det har vist sig at være vanskeligt, fordi hun ikke har noget ID.

Sveriges ambassade bekræfter, at de gør, hvad de kan for at hjælpe Elin med at få lægebehandling og et nyt pas, så hun kan komme hjem til Sverige.

LÆS OGSÅ: Kvinder på krisecentre får ikke længere psykologhjælp

Elin er et opdigtet navn for at beskytte hende.

Hvis du eller en du kender har været udsat for partnervold, kan du læse mere om dine mulgiheder for at få hjælp og komme ud på dette link.

Du kan desuden ringe til Stop Volden mod Kvinder på 70203082

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress