Af - 14/06-16 20:29; Opdateret: 14/06-16 20:48

Orlando-ofre skulle giftes: Nu bliver de begravet sammenOrlando-ofre skulle giftes: Nu bliver de begravet sammen

De havde hele livet foran sig. Nu er det slut og begge familier skal begrave deres elskede sønner.

storybild

Juan og Christopher skal begraves side om side. (Billede: Facebook)

Det var meningen, de skulle giftes, stifte familie og blive gamle sammen.

Men drømmene fik en brat afslutning, da det forlovede kærestepar Christopher ‘Drew’ Leinonen og Juan Guerrero blev slået ihjel under massakren på natklubben Pulse i Orlando, Florida.

LÆS OGSÅ: Medier: Orlando-skyderen var fast gæst på homobar

For at ære det unge kærestepar har begge deres familier nu valgt, at de skal stedes til hvile i samme grav ved siden af hinanden.

Det fortæller TIME.

- Jeg tror, det ville have været min søns ønske, siger Juan Guerreros far, der ikke bekymrer sig om folks fordomme.

- Jeg er ligeglad med, hvad andre folk mener, tilføjer faren, der også hedder Juan Guerrero.

LÆS OGSÅ: Obama rejser til Orlando efter masseskyderi

Søsteren, Aryam Guerrero, fortæller, at det unge par var meget forelskede og blev støttet af begge deres familier.

- De var meget forelskede. De var sjælevenner, hvilket man kunne se på måden, de kiggede på hinanden, siger hun.

LÆS OGSÅ: 29-årig gerningsmand var kendt i Orlando-natklub

Hun forklarer samtidig, at begravelsesplanlægningen er en sørgerlig påmindelse om, hvad fremtiden i stedet kunne have bragt.

- Hvis ikke det var en begravelse, ville det have været et bryllup, siger søsteren.

Et instagram-billede, som Juan Guerrero postede tilbage i december, viser de to forelskede mænd i selskab med deres familier.

- Julen var perfekt, skrev han til billedet.

Christmas was perfect ❤️🎄🎅🏼❄️☃

Et billede slået op af Juan Guerrero (@juang0628) den


Juan Guerrero blev 22 år og Christopher ‘Drew’ Leinonen blev 32. Parret havde været sammen i to år og boede sammen.

LÆS OGSÅ: TV: Uhyggelig snap-story: Her starter terroristen sit blodbad

I alt 49 personer døde og yderligere 53 blev såret under masseskyderiet på natklubben Pulse. Tragedien er blevet kaldt det værste masseskyderi i nyere amerikansk historie.

LÆS OGSÅ: Tweet om Orlando-skyderi skaber røre i Storbritannien

LÆS OGSÅ: Folk poster billeder af kyssende mænd som modreaktion på massakre

LÆS OGSÅ: Boligforening bygger bofællesskab for homoseksuelle

LÆS OGSÅ: Homoseksuelle fejrer fire års bryllupsdag med kirken

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress