Af Benedikte Brix - 28/01-16 08:15; Opdateret: 28/01-16 08:25

14-årig døden nær efter gaffatape-udfordring14-årig døden nær efter gaffatape-udfordring

En YouTube-trend, der involverer gaffatape, kostede næsten 14-årige Skylar Fish livet. Nu advarer han andre mod den farlige udfordring.

En ny trend på YouTube får teenagere til at rulle sig ind i gaffatape og forsøge at bryde ud. YouTuberne kalder tendensen for gaffatape-udfordringen eller på engelsk 'duct tape challenge', og selv om det lyder som en uskyldig spøg, er det alt andet end sikkert.

Som de fleste nok har erfaring med, er gaffatape så stærk og slidsikker en tape, at det er svært at bryde ud af - og smertefuldt at trække af huden.

Det har 14-årige Skylar Fish i den grad måtte sande. Han endte nemlig på hospitalet efter at have forsøgt sig med gaffatape-udfordringen.

LÆS OGSÅ: TV: Denne danske teenager har opfundet Minecraft-porno

- Jeg er faktisk rigtig heldig, at jeg er i live, siger Skylar Fish til KIRO 7 News.

Skylar Fishs venner havde tapet ham ind med den sølvfarvede supertape, mens han stod op. De har før lavet udfordringen, hvor de har tapet hinanden fast til en pæl, men denne gang gik det altså galt.

Du kan se billeder af Skylar Fish i opslaget herunder:

Have you ever heard of the "duct tape challenge?" Apparently, it's when people duct tape themselves and try to break...

Opslået af Siemny Kim på 25. januar 2016

Skylar Fishs arme og ben var tapet helt ind, hvilket resulterede i, at han faldt og slog sig på en vinduesramme. Nu er det usikkert, om han mister synet på sit venstre øje.

- Hele hans øjenhule er smadret, og nerver i øjet er blevet klemt af, forklarer Skylar Fishs mor, Sarah Fish.

LÆS OGSÅ: Ny trend: Derfor putter kvinder urte-kugler op i skeden

Udover skaderne i øjet slog den 14-årige også hovedet, hvilket har givet ham aneurisme i hjernen. Det betyder, at Skylar Fish har fået 48 klips for at behandle udposninger på pulsåren.

- Lær andre børn, at de ikke skal gøre det, siger teenageren og fortsætter:

- Når jeg tænker på det, der er sket, bliver jeg trist, og så rigtig glad, fordi jeg er glad for, at jeg overlevede. Jeg døde næsten.

I vidoen øverst i artiklen kan du se en af de mange videoer med gaffa-udfordringer, som unge deler på nettet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress