Af - 15/03-16 06:28; Opdateret: 16/03-16 10:27

Krigen i Syrien fylder 5 år: Det er begyndelsen til enden på konfliktenKrigen i Syrien fylder 5 år: Det er begyndelsen til enden på konflikten

På fem-årsdagen for borgerkrigen i Syrien gør to eksperter status på den komplicerede konflikt.

Bildstrecke im Grossformat »
- Jeg elsker at lære ting. Det giver mig frihed. Jeg vil gerne være læge, så jeg kan helbrede menneskene i Syrien og hjælpe min familie med at tage mig af dem, siger han. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Han svarer prompte, når man spørger, hvad han savner mest ved Syrien: - Min kæreste. Hun var den smukkeste pige i skolen. Fremtidsdrømmen er også klar. Jeg vil være ingeniør, så jeg kan hjælpe med at genopbygge Syrien. Kilde: Dansk Flygtningehjælp - Hver dag tegner vi billeder af blomster og huse, så vores familie har smukke ting at se på. Vi savner vores hjem i Syrien, men vi er sammen. Kilde: Dansk Flygtningehjælp - I Syrien havde jeg en cykel. Jeg cyklede sammen med mine venner hver dag. I skole eller bare rundt omkring. Der var mange marker, som vi kunne lege i. Syrien er smuk. Hvis jeg havde min cykel her, så kunne jeg cykle ud til havet. Jeg ved, at det ikke ligger langt væk, men jeg har aldrig set det. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Det kræver lidt overvejelse, før hun svarer på, hvad der var hendes favoritting i Syrien. - Plukke blomster. Her kan jeg ikke finde nogen blomster. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Mustafa på 16 år er god til at bage brød. Han fortæller, at hemmeligheden er at være tålmodig, når dejen hæver. Man skal lade det stå så længe som muligt. Den tid, det skal tage, afhænger af vandet og temperaturen. Men han understreger, at det også er vigtigt at si melet og at ælte dejen med hænderne – som skal være rene. Kilde: Dansk Flygtningehjælp - Det er meget vigtigt, at Lamees er bevidst om, at hun er syrer, når hun vokser op. Det er helt essentielt at vide, hvem man er og hvor man kommer fra. Jeg forsøger at lære hende om Syrien, vores land, vores familie og vores kultur. Hun lever et usikkert liv og derfor er det endnu mere vigtigt, at hun ved, hvem hun er, fortæller Lamees far Omar. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Både Aya og Shahd vil gerne være sygeplejersker ligesom deres mor. Abdulkader drømmer mest om en eller anden dag at få sin egen mobiltelefon, så han kan ringe til deres tante, der stadig er i Syrien. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Hun nærmest gemmer sig af generthed, når man spørger fem-årige Noor, hvad hun gerne vil være, når hun bliver voksen. I stedet svarer hendes kusine Masa. - Hun vil gerne være brud. Hun har allerede en hvid kjole og hun øver sig i at putte make-up på hver eneste dag. Noor nikker stille, mens kusinen taler. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Bushras yndlingsting i verden er hendes bedstemor, spaghetti og at gå i skole og lære ting. - Jeg kan godt lide fransk. Jeg vil gerne være fransklærer, siger hun. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Alle Husseins får har navne. Han kan også fortælle, hvilke får, som har været syge og hvilke nogle er de frække, der altid laver problemer. Fem-årige Hussein er allermest lykkelig, når han passer familiens får. - I Syrien havde vi mange får og masser af marker. Her skal jeg være meget mere forsigtig med, at fårene ikke løber væk. Kilde: Dansk Flygtningehjælp 11-årige Carmel har hip hop attitude og sætter rim sammen til beats. - Når jeg tænker på Syrien, så bliver jeg ked af det. Det hjælper på mit humør at rappe. Jeg vil gerne blive berømt, så folk ved, hvad der er vigtigt for syrere som mig. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Når 14-årige Mohamad spiller guitar, føles det lidt som om, at han drømmer. - Jeg glemmer alting omkring mig og giver bare slip, siger han med et lidt smørret grin. Han vil dog ikke sige, at han er god. - Ikke endnu, siger han. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Fire-årige Omar betragter sig selv som en rejsende. I sit korte liv har han boet i Aleppo i Syrien, Cairo i Egypten, Antakya i Tyrkiet og om en måned skal han kalde Norge sit hjem. Den store rejseaktivitet har gjort, at han nemt finder nye venner, fortæller han. Han flytter fra sted til sted med en lille rygsæk med lidt tøj og nogle bøger. Han siger, at han godt kan lide at rejse, men at det nogle gange godt kan gøre det lidt svært at spille fodbold. For han har næsten aldrig mulighed for at øve sig og blive bedre. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Siden oktober sidste år har Amina forsøgt at skabe sig et nyt liv med sin familie i Qushtapa-lejren i det nordlige Irak. Hun går i skole og laver sine lektier og hun er meget stolt af at være en af de bedste i sin klasse. Hun har ikke noget legetøj, men sammen med sine kusiner, som bor i samme lejr, spiller hun hver dag et boldspil, hvor de kaster en bold frem og tilbage mellem hinanden. Hun håber, at hun engang i fremtiden kan få lov igen at se sine venner i Syrien. Hun vil også gerne være arabisklærer, så hun kan undervise andre børn, der er i samme situation som hun selv. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Det er de færreste ni-årige, der skal tænke på at være manden i huset. Men det skal Abdul Almonaf. Han påtager sig mange pligter derhjemme og hjælper sin mor med at passe på sine mindre søskende den lille lejlighed, familien lejer i Amman. - I Syrien var han en glad dreng, men det har ændret sig. I dag er han en meget alvorlig ung mand. Han bekymrer sig, fordi vi ikke har varme eller næsten ingen mad. Det er ikke meningen, at en dreng skal bekymre sig om sådan nogle ting, siger Abduls mor. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Seks-årige Hanzada bor i et telt med 11 andre familiemedlemmer. Det eneste, der er i teltet er to madrasser og en nylonrygsæk, der hænger på en krog. Den tilhører Hanzada. Hver dag, når hendes søskende går mod lejrens skole, følger hun efter dem. Skolen er drevet af en af de andre syriske flygtninge, som også bor i samme uformelle teltlejr lidt udenfor Tripoli i det nordlige Libanon. Hanzada er stadig for ung til officielt at gå i skole, men hver dag sidder hun udenfor klasseværelseteltet og tager noter. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Når man spørger Ramadan, hvad fremtiden bringer, så svarer han prompte: Tyskland. Han er flygtet fra Ashmili i Syrien for to år siden. I dag bor han i Bashmerga-lejren i det nordlige Irak. Her har hans familie en campingvogn, hvor Ramadan tilbringer sin tid med at lave ingenting. I Syrien gik han i skole, men nu har han problemer med at tilpasse sig til de nye omgivelser. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Når Ali taler om sine venner, smiler han. Den syv-årige drenge fortæller stolt, at han har tre. De er gode venner, siger han. Det er Hamudi, Sherou og Aski. De bor alle i små to-værelses telte i Kowergosk-lejren i Erbil i det nordlige Irak. Der bor over 10.000 syrere i lejren. Ali og vennerne har ikke noget legetøj. I stede leger de gemmeleg. Hvis de kunne få noget legetøj, så ville Ali ønske sig biler. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Tvillingerne Elad og Thaweel sætter streg under. Vi er ikke fire år gamle. Vi er fire ET HALVT! Mens tvillingerne griner med hinanden og tegner i en notesbog, indrømmer deres mor, at hun hver dag bekymrer sig om deres fremtid. De smiler nu, men de har allerede oplevet så meget krig og vold. Begge to har granatsplinter siddende i deres krop, efter at en bombe ramte vores hus. Alting i vores liv er forandret. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Halad på 13 år har kun én drøm her i livet. Det er at få lov at gå i skole igen. De seneste to år har han ikke kunne komme i skole. I Zaatari-lejren i Jordan er det kun de små børn, der kan gå i skole. Halal er bekymret for, at han vil glemme alt det, han har lært. For at holde sit hoved ved lige, så bruger Halal alle muligheder for at lære nye ting. Hver dag går han en halv time hen og mødes med andre syriske og jordanske unge, hvor de lærer hinanden om deres fælles historie og kultur. Det gør mig glad, når jeg lærer nye ting. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Ismail på seks år er chefen. Alligevel lytter hans lillesøster Sidra på tre et halvt ikke altid til ham, når de leger. Hun er stædig, fortæller han. Men det betyder ikke, at hun ikke stadigvæk er hans bedste ven. De to søskende bor i en lille lejlighed i Suruc i Tyrkiet, hvor de ankom til for to år siden efter flugten fra Raqqa. Deres mor er bange for at lade dem komme udenfor. Hun siger, at hun ikke kender naboerne godt nok. Så bror og søster tilbringer dagene hjemme sammen med hende. Ismail fortæller, at det godt nogle gange kan være svært at finde på noget at lave, når de ikke har noget legetøj. Men Sidra hjælper ham med at finde på historier og lege. Ismail ved endnu ikke, hvad han håber, at fremtiden bringer. Men han ved, at han vil lave noget vigtigt. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Der er længe siden, at ni-årige Ahmad har set sin bror Mohammed. Men han ved, at hans bror kom til Europa for fire måneder siden og nu bor sammen med andre på et værelse et sted. Han har endnu ikke sendt nogle penge hjem til familien. Men det er derfor, at hans bror er der. Ahmad bor sammen med sin mor, fem søskende og sin 83-årige bedstemor i et telt i Darashakran lejren i Erbil i det nordlige Irak. Faderen har forladt dem. Han kunne ikke holde armoden ud. Familien er fuldstændig afhængige af nødhjælp og det får Ahmad til at arbejde endnu hårdere i skolen, så han kan få sig et godt job og forsørge familien. Heldigvis elsker han at gå i skole og især matematik. Kilde: Dansk Flygtningehjælp 11-årige Jihad fortæller, at han arbejder hårdt i skolen, men at han var bedre i Syrien, fordi det var nemmere at koncentrere sig der. Der lå skolen også i en bygning i stedet for i et telt og det var nemmere for ham at tænke. Dengang drejede alle hans tanker sig ikke om krigen og den usikre fremtid. Alligevel er den unge syrer fast besluttet på at arbejde hårdt, så han kan blive læge og kurere folk for sygdomme. Men han kan også godt lide at have det sjovt og spille fodbold (som han er god til), lege gemmeleg og cykle. Kilde: Dansk Flygtningehjælp For mange teenagere er det allervigtigste i verden at være i kontakt med sine venner. Det er nøjagtigt det samme, når man er blevet tvunget til at flygte fra sit hjem uden andet end det tøj, man havde på. I hvert fald når man spørger 14-årige Nashmir. Hun kan ikke længere tale med sine veninder, som hun måtte forlade i Al-Malikiya i Syrien, men hun skriver sammen med dem på nettet så ofte, hun kan. De fleste af dem har det okay, siger hun. Kilde: Dansk Flygtningehjælp

Borgerkrigen i Syrien går i dag ind i sit sjette år med blodig konflikt, død og ødelæggelse.

I marts for fem år siden blev 15 unge under 17 år fængslet efter at have skrevet regeringskritisk graffiti i den Syriske by Daraa, og det satte gang i en række oprør, der senere endte i en blodig borgerkrig.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Russisk tilbagetrækning godt nyt for fredshåb

Chancen for en fredelig løsning på den komplicerede konflikt er dog efter fem år inden for rækkevidde, vurderer to eksperter, der gør status på krigen i Syrien.

- Nu har man kæmpet i fem år uden at kunne få en afgørelse. Det gør, at parterne nu er langt mere indstillet på at finde en løsning, lyder det fra Søren Schmidt, lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Putin: Rusland starter tilbagetrækning fra Syrien tirsdag

Han påpeger dog, at den politiske situation i landet i dag er langt mere kompliceret end for fem år siden.

I dag har både Rusland, Tyrkiet, Vesten, Iran, Saudi Arabien og Hizbollah blandet sig i konflikten, og det skaber en udfordring i forhold til at finde en fredelig løsning.

LÆS OGSÅ: FN: Børn på syv år rekrutteres til krig i Syrien

- Den gode nyhed er, at der foregår en fredsproces. Den dårlige er, at den kun lige knapt lever. Det har vist sig, at USA ikke er villige til at gå langt nok ind i landet til, at Assad-regimet føler sig truet nok til at indgå et kompromis. Vi kan kun håbe på, at uafgjort på slagmarken fører til en decentral politisk løsning, lyder vurderingen fra Sten Rynning, centerleder ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet.

Lige i øjeblikket peger det i retningen af, at præsident Assad er en del af løsningen på krigen, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Nyt angreb baner vej for tyrkisk offensiv i Syrien

- Assad står i øjeblikket stærkt i forhold til den legitime opposition, fordi Rusland har blandet sig i konflikten. Det har ændret situationen på slagmarken og har trængt den legitime opposition på flugt. Men det er en delt slagmark, der også af præget af kampen mod ekstrem terror, siger Sten Rynning.

Rent humanitært er landet i stor krise. Landet er bombet sønder og sammen - byer, veje, kraftværker og vandværker er ødelagt, og halvdelen af befolkningen er drevet på flugt.

LÆS OGSÅ: Islamister angriber Syriens Frie Hær før fredsmøde

- Enten er de internt fordrevne eller også er de drevet ud af landet. Så er der en del områder, hvor militser har taget magten. Der er befolkningen under blokade, og der udsulter man dem. Det er simpelthen for at få de civile til at forlade stedet, så man kan bekæmpe rebeller, forklarer Søren Schmidt.

Han mener dog, at situationen er begyndelsen til enden på konflikten i Syrien.

LÆS OGSÅ: Røde Kors-chef i Syrien oplever lettere adgang med nødhjælp

- Man er begyndt at tale sammen, og alle parter er begyndt at få mere realistiske forventninger om, hvad der kan lade sig gøre og er derfor blevet langt mere samarbejdsvillige, siger Søren Schmidt.


LÆS OGSÅ: Den Arabiske Liga terrorstempler Hizbollah

LÆS OGSÅ: Overvågningsgruppe: IS-krigsminister er stadig i live

LÆS OGSÅ: Syriske børn spiser blade og dyrefoder for at overleve

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress