Af Ritzau - 20/04-16 10:20; Opdateret: 20/04-16 11:56

Mitsubishi erkender snyd med bilers data og aktie dykkerMitsubishi erkender snyd med bilers data og aktie dykker

Onsdag faldt Mitsubishis aktie 15 procent, og bilproducenten bekræfter snyd med tal for brændstoføkonomi.

storybild

Den japanske bilkoncern Mitsubishi indrømmer at have manipuleret med brændstofeffektiviteten i en del af koncernens biler. (Billede: AP/Mark Lennihan)

Bilkoncernen Mitsubishi indrømmer at have manipuleret med brændstofeffektiviteten i en del af koncernens biler, der sælges på det japanske marked.

Snyderiet berører modeller fra både Mitsubishi og partneren Nissan.

Indrømmelsen fra Mitsubishi kommer i forlængelse af en stor skandale i tyske Volkswagen, der sidste år måtte indrømme omfattende manipulation med test.

Mitsubishi har stoppet produktionen og salget af de berørte modeller, og en uafhængig undersøgelse er sat i gang, lyder det fra selskabets ledelse i Japan.

- Hvad angår kontrol af brændstofforbruget, har vi fundet ud af, at koncernen har foretaget ureglementerede test, så bilerne leverer en bedre brændstofeffektivitet, end de gør i virkeligheden, hedder det i en meddelelse fra selskabet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Skandalen omfatter ifølge Mitsubishi 625.000 biler. Det fremgår af et pressemøde med koncernens direktør, Tetsuro Aikawa, i Tokyo.

468.000 af bilerne er Nissan-modeller ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Mitsubishis aktie faldt onsdag 15 procent, efter meldinger om at bilkoncernen formentlig havde snydt. Det blev først bekræftet efter børsens lukning.

Ifølge Bloomberg er faldet det største i aktien i mere end 10 år, skriver AFP.

Snyderiet berører minibilerne "eK Wagon" og "eK Space" fra Mitsubishi. For Nissan drejer det sig om "Dayz" og "Dayz Roox".

Sagen blev opdaget, da Nissan blev opmærksom på uoverensstemmelser i data for brændstofeffektiviteten.

To andre asiatiske bilproducenter, Kia og Hyundai, har tidligere betalt milliarder af kroner i straf til amerikanske myndigheder for at have overdrevet deres bilers brændstoføkonomi.

Volkswagen indrømmede sidste år, at koncernen havde manipuleret test for udledning af NOx-gasser med software, der var indbygget i millioner af biler.

Flere dieselmodeller fra VW fremstod i test langt mere miljøvenlige, end de i virkeligheden er, og det kommer til at koste koncernen milliarder af kroner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress