Af Ritzau - 25/10-16 12:59; Opdateret: 25/10-16 15:21

Tysk politi ransager 14 terrormistænkte tjetjeneres huseTysk politi ransager 14 terrormistænkte tjetjeneres huse

Politi i tysk delstat siger, at en 28-årig syrer havde planer om at rejse til Syrien for at tilslutte sig IS.

storybild

Tysk politi har ransaget 13 lejemål, hvor tjetjenske asylansøgere mistænkt for mulige terrorforbrydelser, har boet. (Billede: Scanpix/Bodo Schackow)

Tysk politi har tidligt tirsdag morgen ransaget lejligheder i flere delstater under en omfattende antiterroraktion.

Målet for aktionen var 14 tjetjenske asylansøgere, oplyser kriminalpolitiet i delstaten Thüringen. Ingen er blevet anholdt i forbindelse med aktionen, meddeler politiet i en skriftlig udtalelse ifølge Reuters.

En talskvinde fra politiet siger samtidig, at et ikkefarligt stof er blevet fundet. Det bliver nu undersøgt af politiet.

Gruppen af mistænkte omfatter 11 mænd og tre kvinder. De er alle registreret som asylansøgere, men deres sager er ikke behandlet til ende.

Blandt de 14 er en 28-årig mand, som ifølge tyske myndigheder havde planer om at rejse til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat.

Manden har været i politiets søgelys siden sidste år, på grund af en mistanke om at han var i gang med at forberede et angreb. Han var dog langt fra at kunne føre disse planer ud i livet, understreger politiet.

Den 28-årige er russisk statsborger med tjetjenske rødder.

Yderligere 13 mistænkte mellem 21 og 31 år er blevet efterforsket for at have finansieret terror.

Aktionen tirsdag morgen skete med samtidige razziaer mod 12 lejligheder og et delt lejemål i delstaterne Thüringen, Hamburg, Nordrhein-Westfalen Sachsen og Bayern.

Tyskland har været i højt alarmberedskab siden to angreb inden for en uge i juli. Islamisk Stat har taget skylden for begge angreb.

Tidligere i oktober blev en ung syrer efter en menneskejagt pågrebet. Han var mistænkt for at være ved at planlægge et angreb mod lufthavnen i Berlin. Han blev kort efter fundet død i sin fængselscelle.

Politiet understreger i forbindelse med aktionen tirsdag, at der ikke er "en konkret fare for et angreb" i Tyskland på nuværende tidspunkt.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress