Af - 04/01-16 13:30; Opdateret: 04/01-16 20:20

Vogue: Hold øje med disse danske modeller i 2016Vogue: Hold øje med disse danske modeller i 2016

Modemagasinet Vogue synes, at danske piger er smukke. I hvert fald har de i år udvalgt hele tre danske modeller, som de mener, vi skal holde et ekstra øje med i 2016.

Bildstrecke im Grossformat »

Det internationale mode- og livsstilsmagasin Vogue udråber hvert år en række modeller, som de mener, man skal holde øje med i det kommende år.

I år har de udvalgt 11 modeller ud af alle verdens modeller, som de mener, vi bør have et særligt godt øje til - og hele tre af dem kan bryste sig af et dansk pas.

Én af dem er 21-årige Mathilde Brandi, som Vogue præsenterer som:

- En dansk skønhed med buskede øjenbryn og tilsyneladende universel appel.

Vogue mener også, at hun som tidligere studerende ved en teaterskole præsterer at bidrage med en lang række forskellige følelser i sit arbejde foran kameraet.

De fortæller også, at Mathilde hurtigt er blevet én af den britiske modeskaber Phoebe Philos favoritter.

Mathilde har sendt et skriftligt svar gennem sit bureau Le Management til metroxpress, hvor hun fortæller, hvordan det føles at blive udvalgt til Vogues liste:

- Jeg er selvfølgelig super beæret og stolt over at være udnævnt af Vogue som one-to-watch. Jeg tør ikke spå om, hvad det vil betyde for min karriere - jeg er nok mere typen, der tager det som det kommer, skriver hun og tilføjer:

- Jeg er bare taknemmelig for de oplevelser jeg har fået indtil videre og glæder mig til at se, hvad 2016 bringer for mig.

A photo posted by @mathildebrandi on


De to andre danske modeller, som Vogue har udvalgt til deres famøse liste er tvillingesøstrene Amalie og Cecilie Moosgaard på 16 år.

Vogue skriver, at modeindustrien var besat af tvillinger i 2015, og magasinet mener, at de to smukke søstre "er noget særligt". De får da også nogle virkelige flotte ord med på vejen.

- Uforglemmeligt flotte ansigter, der er ens, men ikke identiske, skriver de.

Og måske netop derfor, mener modemagasinet også, at de to søstre fortjener noget mere individuel opmærksomhed:

- De har arbejdet sammen om størstedelen af deres projekter, men 2016 bør give dem chancen for at vise deres talenter individuelt, skriver magasinet.

Også Amalie og Cecilie har sendt metroxpress et samlet, skriftligt svar gennem deres bureau Le Management. De fortæller, at de er meget overraskede og glade over opmærksomheden fra det internationale modemagasin:

- Da vi startede op med at arbejde for godt et halvt år siden, havde vi slet ikke regnet med, at Vogue nogensinde ville udnævne os til one-to-watch, så det er selvfølgelig super fedt og overvældende. Vi har haft et vanvittigt godt og travlt år, og forhåbenligt bliver næste år endnu bedre, fortæller de.

Chris Pedersen, modeekspert på DR og tidligere redaktør på magasinet Cover, mener, at vi danskere passer godt ind i nogle større internationale modetendenser.

- Det handler om at se sund ud og have en sund, stærk krop - noget, vi danskere har dyrket i mange år. Samtidig er vi gode til det underspillede, cool – endda lidt anonyme - hverdagslook, som er meget eftertragtet i branchen, fortæller han.

Han mener, alle tre piger passer på tendensen med at se sund ud – og mens Mathilde Brandi har det klassisk smukke ”naboens datter” look, passer tvillingerne godt ind i den underspillede, anonyme tendens, mener han.

A photo posted by @mathildebrandi on





LÆS OGSÅ: Se instagrams stenrige modeller: Så meget tjener de

LÆS OGSÅ: TV: Model sætter sig for at spise 100 burgere - se hvordan det går

LÆS OGSÅ: Spansk model er verdens smukkeste kvinde

LÆS OGSÅ: TV: Sarah og Daniel - Her er drømmen efter sejr i topmodel

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress