Af Ritzau - 15/08-16 12:46; Opdateret: 15/08-16 14:13

Bilbombe dræber tre mennesker i det sydøstlige TyrkietBilbombe dræber tre mennesker i det sydøstlige Tyrkiet

Angrebet skete nær byen Diyarbakir, der har en stor kurdisk befolkning. To officerer og en civil er dræbt.

storybild

Det sydøstlige Tyrkiet har været hårdt ramt af angreb og kampe, siden en våbenhvile faldt til jorden for godt et år siden. (Billede: Scanpix/Ilyas Akengin)

Tre mennesker blev dræbt, da en bilbombe eksploderede uden for en politistation nær byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet mandag.

Angrebet formodes ifølge sikkerhedskilder at være udført af kurdiske militante. Det rapporterer det tyrkiske nyhedsbureau Dogan ifølge nyhedsbureauet Reuters

Tv-optagelser på CNN Türk viser, at eksplosionen var så kraftig, at den fik bygningens tag til delvist at kollapse, ligesom den har efterladt et stort krater i jorden.

Det sydøstlige Tyrkiet har oplevet nogle af de mest intense kampe i årtier, efter at en våbenhvile mellem den tyrkiske regering og det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) faldt til jorden i juli sidste år.

Tusindvis af militante, soldater og civile er siden blevet dræbt i kampe i området.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress