Af Ritzau - 25/04-16 17:06

23 døde: Forgiftede kager gjorde fest for barnebarn til tragedie23 døde: Forgiftede kager gjorde fest for barnebarn til tragedie

Mindst 23 er døde i Pakistan, efter at bedstefar serverede forgiftede kager, da han skulle fejre barnebarn.

storybild

Arkivfoto, bageri i Pakistan. Folkene på billedet har intet med sagen at gøre. (Billede: Khalid Tanveer)

Mindst 23 personer er døde, og snesevis af andre er blevet alvorligt syge efter at have spist forgiftede kager i Pakistan.

En mand i provinsen Punjab, Umar Hayat, købte slikket 17. april for at kunne byde det til venner og slægtninge, da han skulle fejre, at han havde fået et barnebarn.

- Men festen blev kort. Ti personer døde samme dag, og dødstallet er nu nået op på 23. Antallet af syge er mindst 52, siger en ledende politimand, Munir Ahmed.

Blandt de omkomne er den nyfødte drengs far og syv af hans far- og morbrødre.

Politiet mener, at kagerne indeholdt sprøjtegift.

Tre personer er anholdt i sagen. To brødre, som drev bageriet, hvor kagerne var købt, og en ansat, som menes at have kommet sprøjtegift i dejen ved en fejltagelse.

Politiet siger, at en butik ved siden af bageriet sælger insektgift.

Rameez Bukhari, en overordnet politiofficer i distriktet, siger, at butikken med insektgift var ved at blive ombygget, og at ejeren havde fået opbevaret pesticider i bageriet, for at de kunne være i sikkerhed.

- En af bagerne kom måske en lille pakke pesticider i dejen til kagerne. Vi er ved at få analyseret dem, siger han.

Pakistan er berygtet for lav fødevaresikkerhed, og landets hygiejnelovgivning bliver sjældent respekteret.

/ritzau/AFP

LÆS OGSÅ: Smukt: Denne tragedie fik pilot til at vende flyet om

LÆS OGSÅ: Frygtelig tragedie: Lille pige dræbt da hoppeborg blæser væk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress