Af - 04/03-15 12:52

18-årig var døden nær: Internet-romance gik helt i vasken18-årig var døden nær: Internet-romance gik helt i vasken

En amerikansk teenager tog helt fra USA til helt til Kina for at møde sin drømmepige fra internettet. Det kostede ham næsten livet.

Bildstrecke im Grossformat »

I midten af februar tog en amerikansk 18-årig mand tog hele den lange vej fra Ohio i USA til Jiangshan i Zhejiang-provinsen for at møde en kinesisk pige, han havde mødt på internettet.

Efter en afvisning endte det næsten fatalt for den unge romantiker.

Det skriver The Shanghaiist, og flere andre internationale medier.

Det endte ikke kun med et knust hjerte, men næsten med et mistet liv, da en ung amerikansk mand satte sig ind i et fly og rejste over 11.000 kilometer fra Amerika til Kina. Han ville møde en kvinde, han havde fået kontakt med på nettet, men det gik ikke som han havde forestillet sig. Langtfra.

Teenageren havde mødt pigen med internetnavnet 'Xiaoqian' i begyndelsen af 2015. De to havde skrevet sammen flere gange og chattet via webcam. Han blev angiveligt betaget af hendes gode engelskkundskaber og ikke mindst hendes flotte udseende. Den amerikanske teenager skal have sagt, at han ville komme og besøge hende på et tidspunkt.

LÆS OGSÅ: Twitter genforener mand med fly-flirt

Men da det kom til stykket, så var 'Xiaoqian' åbenbart ikke klar til en romance. I hvert fald ikke da den amerikanske teenager troppede op i hendes nabolag.

Ifølge de kinesiske myndigheder blev amerikaneren, der af kinesiske medier lyder efternavnet Pratt, afvist af den kinesiske pige, som han havde håbet var faldet pladask for den lange romantiske rejse. Til sidst spærrede hun for hans telefonopkald. Den unge fyr havde ikke pigens rigtige navn og adresse, og måtte derfor give fortabt.

LÆS OGSÅ: Kendt kaffekæde går ind i dating-branchen

Her kunne det være endt med et knust teenagehjerte og et pænt indhug i saldoen på bankkontoen, men som så mange ungersvende før ham, valgte han at dulme sine sårede følelser med en druktur af dimensioner.

Senere blev den sårede teenager fundet sanseløs af alkohol på trinnene ned til Xu-floden. Han var afkølet og havde, ifølge politiet i Cheng Bei, vådt tøj på.

LÆS OGSÅ: Av! Mand friede med 99 iPhones - hun sagde nej

- Han var bevidstløs og lå i en pøl af sit eget bræk. Det så ud til, at han tidligere var faldet i vandet, for både hans tøj og sko var gennemblødt. For at være helt ærlig, så var han så beruset, at han let kunne være druknet. Der var meget kort til vandet, fortæller en talsmand fra det lokale politi til de kinesiske medier.

Efterfølgende blev han ført til hospitalet, hvor man igen fik liv og varme i den berusede og skuffede Romeo. Politiets efterforskere fandt frem til pigen, som Pratt kun kendte ved internetnavnet.

LÆS OGSÅ: Seje strømere stopper trafikken for at redde romantisk frieri

Hun ville stadig ikke have noget med ham at gøre, på trods af hans rejse og flirt med døden.

Til slut blev den amerikanske 18-årige sat på et fly tilbage til staterne med uforløst sag, men med livet i behold.

LÆS OGSÅ: Friede på vandcykel: Det skulle han ikke have gjort

LÆS OGSÅ: Her opdager hun, at hun er ved at blive friet til af YouTube-stjerne

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress