Af Ritzau - 16/10-16 20:13; Opdateret: 16/10-16 21:19

Lektor spår etniske spændinger ved befrielse af MosulLektor spår etniske spændinger ved befrielse af Mosul

Koalitionen mod IS kan komme til at knage, hvis det lykkes at indtage Mosul, vurderer Sune Haugbølle.

storybild

Styrker, der støtter den irakiske regering, samles forud for et ventet angreb på storbyen Mosul. (Billede: Scanpix/Ahmad Al-rubaye)

En offensiv fra koalitionen imod Islamisk Stat (IS) mod storbyen Mosul i det nordlige Irak er nært forestående ifølge tyrkiske og vestlige medier.

Inde i byen venter IS' krigere, men selv hvis det lykkes at smide IS på porten, er det ingen garanti for fred i byen.

Når rovet skal deles, er der "i allerhøjeste grad" en risiko for, at flere af parterne i koalitionen ryger i totterne på hinanden. Det vurderer Sune Haugbølle, der er lektor ved Roskilde Universitet.

Koalitionen mod IS består nemlig af flere forskellige etniske gruppe. En af dem er den shiamuslimske regering i Irak med opbakning fra en række shiamilitser.

En anden er de kurdiske peshmerga-styrker, der overvejende er sunnimuslimer og har opbakning fra den tyrkiske regering.

- Recep Tayyip Erdogan (Tyrkiets præsident, red.) har talt om, at Mosul er en sunni-by, og at det skal forblive en sunni-by, forklarer Sune Haugbølle.

- Der er også en stor turkmensk minoritet i byen og regionen, som Tyrkiet støtter. Så tyrkerne vil gerne være en aktiv spiller, når rovet skal fordeles.

Modsat har den irakiske premierminister, Haidar al-Abadi, ifølge Sune Haugbølle behov for at vise sig som en leder, der kan samle Irak.

- De (koalitionen, red.) er mindre enige, nu hvor de skal dele rovet. Især i Nordirak er det meget tilspidset.

Mens koalitionen skal få styr på de indre linjer, hvis Mosul falder, kollapser IS' ambitioner om et kalifat med et territorium i Irak.

Ifølge Sune Haugbølle har man i IS' propagandamateriale kunnet spore en ændret selvopfattelse.

- Der har de seneste år været meget fokus på kalifatet som et geografisk sted, siger han.

- Nu lægger man op til, at kampen kan forsætte med klassisk guerillataktik med alle mulige baser i regionen og rundt om i verden såsom Nigeria og Libyen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress