Af - 24/06-15 15:04

Dansk turist hjælper syriske flygtninge på græsk ferie-øDansk turist hjælper syriske flygtninge på græsk ferie-ø

Mennesker på flugt fra krig strømmer i øjeblikket til Grækenland. En dansker har valgt at bruge noget af sin ferie på at hjælpe dem.

Bildstrecke im Grossformat »

I går delte danske Pimin Konstantin Kefaloukos et billede på Facebook af sin femårige søn Morgan foran en indkøbsvogn fyldt med varer til syriske flygtninge.

Han er i øjeblikket på ferie og på besøg hos sin græske familie på øen Kalymnos, der ligger tæt på den populære ferieø Kos. Ved siden af afslapningen, får den 40-årige dansker også tid til at hjælpe de syriske flygtninge, der holder til på øen.

- Det er sjældent, at jeg har mulighed for virkelig at hjælpe andre mennesker. Det er umuligt ikke at sætte sig i deres sted. Tænk, hvis det var mig, der havde krydset havet i en robåd med mine børn.

LÆS OGSÅ: Over 900 flygtninge reddet på Middelhavet

Flygtningene på Kalymnos holder til nede på havnen i en gammel dykkerskole. Det er forskelligt, hvor mange der er der fra dag til dag, men mellem 10 og 50 stykker, gætter Pimin på. Det er mest mænd, men der er også et par kvinder og børn. Her venter de typisk en fire til fem dage, inden de kommer med en færge videre til Athen. De er meget taknemmelig for ens hjælp, fortæller Pimin:

De smiler til en, men de er også meget udmattede at se på. De har jo været igennem nogle forfærdelige ting.

Inde på et lille kontor sidder en græker hver dag og holder snor i de frivillige, der hjælper til. Det var ham, Pimin tog kontakt til og spurgte, hvad de havde brug for. Han fik en liste, hvorpå der stod alt fra toiletpapir og sæbe til underbukser. Mange vil gerne hjælpe kvinder og børn, så det er ofte ting til mændene, der mangler.

- Tit er det basale ting, der giver dem deres værdighed tilbage. For eksempel barbergrej til mændene og rene underbukser, så de ikke føler sig beskidte.

For Pimin har der også været noget pædagogisk i at hjælpe:

- Jeg vil gerne vise min søn, at der er andre måder at behandle folk – at man skal være søde over for hinanden.

LÆS OGSÅ: 5800 er reddet i Middelhavet i weekenden

Efter Pimin lagde billedet af sin gode gerning op, er tilkendegivelserne fra vennerne strømmet ind. Flere begyndte at donere penge, og Pimin har nu omkring 1.600 kroner ekstra, der skal bruges på sengetøj og undertøj.

Inden Pimins afrejse mod oliventræer og fetaost, havde han læst en artikel, der handlede om, hvordan turister følte, at de mange flygtninge ødelagde deres ferie. Ifølge Pimin er der dog ingen grund til bekymring. Han fortæller, at han ikke havde opdaget flygtningene, hvis han ikke selv havde opsøgt dem.

LÆS OGSÅ: Syv råd du skal læse INDEN du tager på sommerferie til Grækenland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress