Af - 24/06-15 11:24

Var uskyldigt fængslet i 25 år for mord: Endelig får han millionerstatningVar uskyldigt fængslet i 25 år for mord: Endelig får han millionerstatning

Er erstatningen stor nok?

Bildstrecke im Grossformat »

Efter at have været fængslet i 25 år for et mord, han ikke begik, får den nu midaldrende Jonathan Fleming tilkendt en kæmpe erstatning som kompensation for en ungdom bag tremmer.

Det skriver ABC News.

Myndighederne i New York er gået med til at betale en kompensation på 6,25 mio. dollars, eller godt 41 danske mio. kroner for at have fængslet den i dag 53-årige Jonathan Fleming siden 1989 for mordet på en ven.

Ved den oprindelige rettergang har anklagemyndigheden hastet sagen igennem og har set stort på en række telefonregninger, der beviste, at Jonathan Fleming i virkeligheden befandt sig mere end tusind kilometer væk, da mordet blev begået.

Hele vejen igennem har han holdt på sin uskyld.

Den 53-årige blev frigivet sidste år, og det er faktisk lidt af et under, at erstatningen for den uberettigede fængsling er kommet så hurtigt, og der er da også tale om et forlig fra newyorker-myndighedernes side.

LÆS OGSÅ: Uskyldig sad fængslet i 24 år: Nu har fremmed startet indsamling

Lige efter løsladelsen stod Jonathan Fleming nemlig tilbage med sin nyvundne frihed, og kun 500 kroner på lommen til at begynde et nyt liv med. Han måtte leve hos sine familiemedlemmer indtil en fremmed startede en indsamling for ham, der gav ham knap 50.000 dollar at gå ud fra.

De penge har den 53-årige dog ikke brug for i dag, da tilsynsmyndigheden kom frem til den store erstatning på lidt over 40 mio. kroner, som nok skal kunne række resten af livet for Jonathan Fleming.

LÆS OGSÅ: Uskyldig mand bliver løsladt efter 24 år bag tremmer

- Mr. Fleming har tilbragt næsten halvdelen af sit liv bag tremmer for en forbrydelse, som beviserne, allerede dengang, beviste, at han ikke havde begået, siger Scott Stringer, der fører tilsyn med myndighederne i New York.

- Vi kan ikke give ham den spildte tid tilbage, men byen New York kan tilbyde Jonathan Fleming denne kompensation for den uretfærdighed, som han er blevet budt, siger den tilsynsførende Stringer.

LÆS OGSÅ: Ryger får ingen erstatning efter hårtransplantation

Efter at have underskrevet kompensationsaftalen med myndighederne tog den frikendte Fleming forbi sin mor på hospitalet, hvor hun ligger for døden. Det oplyser hans forsvarere Paul Callan og Martin Edelman.

- Det hurtige forlig vil sørge for, at Jonathan og familien kan skabe sig et nyt liv uden udsigt til en smertefuld og bekostelig retssag, siger de i en samlet pressemeddelelse.

Den 53-åriges sag blev gennemgået igen, da en særlig gruppe, der var ledet af en juraprofessor fra prestigeuniversitetet Harvard, gennemgik dommen igen.

LÆS OGSÅ: Caitlyn Jenner sagsøgt for Bruce Jenners dødsulykke

Finkæmningen af sagen viste, at Jonathan Fleming havde fået en kvittering på et hotel i staten Florida, der var stemplet med tidspunktet 21:27, godt fire timer før ofret Darryl Rush blev dræbt i Brooklyn, 1.600 kilometer væk.

Sagen var en del af en større undersøgelse af arbejdet af en nu pensioneret efterforsker ved navn Louis Scarcella, der er under mistanke for, at have brugt ulovlige metoder til at fælde mistænkte.

LÆS OGSÅ: TV-selskabet spildte hans tid: Nu får han 15.000 i erstatning

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress