01/05-15 11:52

Protester mod politivold spreder sig i USAProtester mod politivold spreder sig i USA

Rapport om Grays død tegner øjensynligt et mere kompliceret billede af politiets vold og anholdelsen.

Bildstrecke im Grossformat »

Protester mod det amerikanske politis behandling af sorte mænd fortsætter med at sprede sig fra Baltimore til flere andre byer.

Senest er Philadelphia blevet ramt af uro, efter at tusinder har været på gaderne i New York, Washington og Boston.

I Baltimore håndhæver myndighederne et natligt udgangsforbud. Der har været demonstrationer i fire dage i træk i byen, hvor en ung sort mand, Freddie Gray, blev dødeligt kvæstet af politiet ved en anholdelse.

LÆS OGSÅ: Voldsomme optøjer: Demonstranter trodser politiets udgangsforbud

Politiet overgav torsdag en fuldstændig rapport om sagen til den statslige anklagemyndighed, der skal tage stilling til, om dødsfaldet skal have et retligt efterspil for de seks politifolk, som medvirkede til anholdelsen.

Baltimores politikommissær, Anthony Batts, siger, at han forstår den udbredte frustration.

- Jeg forstår frustrationen, jeg forstår følelsen af utålmodighed. Det gøre hele politikorpset. Derfor har vi afsluttet efterforskningen af sagen en dag tidligere end planlagt, siger Batts.

Det er blevet lækket til amerikanske medier, at retsmedicinerne ikke har fundet tegn på, at den 25-årige Gray blev såret under selve anholdelsen, men snarere under en 40 minutter lang transport i en politibus.

LÆS OGSÅ: TV: Mystisk dansende protest i Baltimores gader overrasker alle

Gray brækkede formentligt nakken, da han slog hovedet. Han skal også have fået en bule i hovedet, som han øjensynligt har fået ved at få banket hovedet ind i politibussens bageste dør.

En anden anholdt person, der sad i samme bus men adskilt fra Gray, har sagt til avisen Washington Post, at det lød som om Gray forsøgte at skade sig selv ved at slå hovedet ind i bussens vægge.

Retsmedicinerne siger, at Grays rygrad formentligt blev knækket, da han ramte bagenden af politibussen.

Han var ikke fastspændt under transporten, selv om politiets egne regler foreskriver det.

LÆS OGSÅ: BILLEDER: Så voldsomme er optøjerne i Baltimore

Siden de voldsomme masseuroligheder mandag, hvor butikker blev plyndret og bygninger blev stukket i brand, er 98 politifolk i Baltimore blevet såret. 43 af dem har været nødt til at få hospitalsbehandling.

Politiet, der også er til stede med helikoptere, har efterfølgende skudt med gummikugler og brugt peberspray.

LÆS OGSÅ: Baltimore i brand: 5000 betjente er hidkaldt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress