Af - 06/06-15 08:02

Ung mand tog drastisk beslutning for at undgå gebyr på Ryanair-billetUng mand tog drastisk beslutning for at undgå gebyr på Ryanair-billet

19-årig brite stod over for et svært valg. Skulle han få rettet sin flybillet eller skifte sit efternavn og få et nyt pas? Han valgte det billigste.

storybild

(Billede: Polfoto)

Det kan være ret dyrt, hvis man har bestilt flybilletten, men man har ikke lige booket i det navn, der står i passet.

Det stod det også til at være for 19-årige Adam Armstrong, da hans billet var booket under efternavnet 'West'. Det ville koste 220 britiske pund, svarende til godt og vel 2.250 danske kroner, hvis han ville skifte det, så han kunne komme sikkert til Ibiza.

Det var alligevel i den dyre ende for den unge brite. Ja, faktisk var det dobbelt så dyrt som hans Ryanair-flybillet, og derfor fandt han på en anden løsning, der kun kom til at koste ham det halve, skriver Daily Mail.

Adam valgte simpelthen at skifte navn. Det er nemlig ganske gratis for ham at få byttet 'Armstrong' ud med 'West', og han skulle kun give 103 pund (1.055 kroner) for et nyt pas, som så ville passe sammen med billettet.

LÆS OGSÅ: Far ydmygede 13-årig datter på Youtube: Nu har hun begået selvmord

LÆS OGSÅ: TV: Så unikt er båndet mellem mand og hans hund

Turen til Ibiza bliver derfor stadig til noget for Adam, der i næste uge flyver derned sammen med sin kæreste, India Lomas. Måske bliver det med lidt færre lommepenge, men booking-fejlen var ikke helt den 19-årige brite egens skyld.

- Hendes stedfar tog mit navn fra Facebook, men der har jeg for sjov skrevet Adam West, fordi han var den skuespiller, der spillede Batman i TV, fortæller Adam, der er stor fan af flagermuse-helten, til The Sun.

Så kan man jo lære at bruge sit rigtige navn på Facebook. Eller måske skulle det bare være nemmere og billigere at få rettet i sin billet, især når det er dyrere end selve billetten. Ryanair har over for The Independent forklaret sagen.

- Kunderne bliver bedt om at sikre sig, at de har skrevet de rigtige oplysninger, inden bestillingen bliver gennemført, og vi tilbyder en 'fortrydelses-periode' på 24 timer, hvor man kan rette mindre fejl, fortæller en talsperson fra Ryanair.

- Vi tager et gebyr på at ændre navnet for at afskrække og forebygge, at online-billethajer køber billetterne, når de er billigst, og derefter sælger dem videre til uvidende kunder, siger talspersonen.

LÆS OGSÅ: Aarhus dropper Ryanair

LÆS OGSÅ: Ryanair håner Frank Jensen i stor kampagne: 'High Fare Mayor'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress