Af - 29/05-16 11:39; Opdateret: 29/05-16 12:25

20-årige Rüya afvist sommerjob på grund af sit tørklæde20-årige Rüya afvist sommerjob på grund af sit tørklæde

Rüya El Hattawi troede hun havde fået jobbet men fik kort efter besked om, at hun alligevel ikke vil blive ansat på grund af hendes tørklæde. - En stor misforståelse, forklarer virksomheden.

storybild

Det var hos krydderifabrikanten Santa Maria lidt uden for den svenske by Göteborg, at 20-årige Rüya El Hattawi (billede) troede hun skulle starte arbejde i sommerferien. (Privat/Facebook)

Glæden var kort for den svenske medicinstuderende Rüya El Hattawi efter hun fik en sms med beskeden om, at hun havde fået et job hos krydderifabrikanten Santa Maria med start fra uge 23.

Beskeden kom efter hun havde haft en vellykket samtale hos det rekrutteringsbureau, hun havde søgt jobbet igennem.

LÆS OGSÅ: Iranske modeller anholdt for at tjene penge på Instagram

Men inden den 20-årige studerende havde skrevet under på kontrakten, fik hun endnu en besked fra bureauet nu med forklaringen om, at hun ikke fik jobbet alligevel.

- Først var de virkelig positive, men så ringede de og fortalte, at de havde dårlige nyheder. De sagde, at de havde dobbelttjekket deres sundhedspolitik, og at de ikke kunne ansætte mig alligevel på grund af mit tørklæde, fortæller Rüya til det svenske medie Nyheter24.

LÆS OGSÅ: Air France giver sig: Ingen tvungen tørklæde til stewardesser

Rüya forstod ingenting af hvad der skete, eftersom hun havde haft tørklæde på under samtalen, hvilket, på dette tidspunkt, ikke lod til at være noget problem.

- Først var jeg rolig og prøvede at forstå det. Jeg har før arbejdet i sundhedssektoren og ved, hvad der menes med sundhedspolitik, så jeg forsøgte at gå på kompromis og foreslog, at jeg kunne have hårbeskyttelse ud over tørklædet, en anden form for slør, men ingenting virkede.

Forklarer Rüya, der efterfølgende blev forslået et andet kompromis af rekrutteringsbureauet, der spurgte, om hun virkelig var tvunget til at have sit tørklæde på, eller om hun kunne tage det af på arbejdet.

- Jeg følte mig ydmyget og malplaceret, som om at jeg ikke hører til dette sted længere. Jeg troede, vi var kommet videre end dette. Hvis de havde fundet en person bedre kvalificeret end mig, så kunne de bare have sagt det, for sådan fungerer arbejdslivet. Jeg forstår ikke, hvorfor de selv tog dette følsomme emne op, siger Rüya.

LÆS OGSÅ: Teenagepiger rev tørklæde af muslimsk kvinde

Rüya fortæller til metroxpress, at oplevelsen ikke har fået hende til at opgive håbet om at finde et job.

Jeg vil aldrig holde op med at søge et job. Det er præcis, hvorfor jeg ønsker at alle skal høre min historie. Der er så mange kvinder derude, der er bange for at gå til en jobsamtale på grund af deres hijab, og jeg vil ikke være en af dem. Jeg forsøger at hjælpe disse kvinder til at tro på dem selv og ikke stoppe med at søge job
.

Efter hændelsen har Rüya El Hattawi delt et opslag på Facebook, hvor hun forklarer, hvad der var sket og rækker ud til andre piger, der som hende bærer tørklæde.

Santa Maria fortæller, at der er sket en fejl i kommunikationen mellem dem og rekrutteringsbureauet, og at Rüya aldrig skulle have modtaget sådan en besked fra begyndelsen. Ifølge kommunikationschef på Santa Maria Eva Berglie har virksomheden ingen politik, der forbyder tørklæde i arbejdstiden.

- Vi sætter altid sundhed og sikkerhed først, hvilket gælder alt fra negle, smykker, nøgler og endda tøj der hænger og kan blive fanget i maskineriet. Med hensyn til tørklæder ser vi det derimod som noget, vi kan løse, siger hun til Nyheter24.

Hos krydderifabrikanten beklager man det, der er sket, og vil nu undersøge, hvad der gik galt.

- Det er blevet en stor misforståelse, som vi ikke kan andet end at beklage, det er ikke godt, og det er ikke noget, vi går ind for. Vi står for mangfoldighed, intet andet, lyder det fra kommunikationschefen hos Santa Maria.

LÆS OGSÅ: H&M i shitstorm på grund af stribet tørklæde

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress