Af - 15/09-16 05:58; Opdateret: 15/09-16 06:17

Se den rørende forvandling: Hvalpen Oliver var døden nær, da han blev fundetSe den rørende forvandling: Hvalpen Oliver var døden nær, da han blev fundet

Hunden Oliver var dækket af fluer, da man fandt ham næsten livløs på gaden. I dag er historien en helt anden.

Se den rørende video med historien om hundehvalpen Oliver herover. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

På mirakuløs vis er det lykkes dyrevennerne fra Animal Aid Unlimited at redde hundehvalpen Olivers liv, og nu hyldes organisationen på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Reddede hundehvalp fra varm bil: Nu hyldes betjentene på nettet

Da de fandt ham liggende på gaden i byen Rajasthan i Indien, troede de ellers, at han allerede var død. Hans krop var helt udmagret, han lå så godt som musestille med lukkede øjne - og så var fluer i hobetal allerede begyndt at sværme om ham, som var han et kadaver.

Men hans hjerte bankede stadig, og et hold af redere samlede den spinkle hund op fra gaden og førte ham til behandling. Hans kropstemperatur var alt for lav, så han blev indhyllet i tæpper og fik tilført væske til kroppen gennem slanger.

LÆS OGSÅ: Smukt: Han gør alt for at give sin døende hundehvalp et godt liv

Og det lod til at give den lille hund håbet tilbage. Han begyndte at åbne sine øjne og kigge sig omkring, og han forsøgte endda at rejse sig op - selv om han var alt for afkræftet til at stå op af sig selv.

Dyrlægerne hos Animal Aid Unlimited konstaterede, at Oliver led af en alvorlig infektion i luftvejene. I løbet af de to måneder, han var i behandling, blev hans tilstand først bedre - men så begyndte det at gå ned ad bakke igen …

… Indtil Olivers gode helbred pludselig vendte tilbage. I dag er han således en rask og glad hundehvalp, der både løber og hopper rundt og leger med sine plejere, mens hans hale logrer på livet løs.

LÆS OGSÅ: Er blevet afvist 18.000 gange: Ingen vil have hunden Freya

- Det er grunden til, at jeg altid vil donere til jer hver måned. I spreder kærlighed på den simpleste facon, mens så mange andre har travlt med at sprede had. Så længe, der er mennesker som jer til, så vinder kærligheden. Tak! ❤❤❤, skriver en Facebook-bruger til Animal Aid Unlimited, efter de har delt historien om den tapre hund.

- Jeg begyndte at græde, da han løb mod kameraet. Jeg ville ønske, jeg kunne nå gennem skærmen og vikle mine arme rundt om ham! ... En million gange 'tak' ville aldrig være nok, men I har min uendelige respekt og beundring, skriver en anden.

LÆS OGSÅ: TV: Hund fanget i betonmur - se det rørende smil, da den bliver reddet

Takket være Animal Aid Unlimited har Oliver fået et rigtigt liv igen. Hvis man vil donere til dem eller blot følge deres arbejde, kan man besøge deres hjemmeside.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress