Af Lars Sejr - 19/11-15 08:52

Texas henretter børnemorderTexas henretter børnemorder

Under en strid med sin kone brød 36-årig ind i hus og påsatte brand, der kostede kvindens tre små piger livet.

storybild

Raphael Holiday i fængslet før sin henrettelse. (Billede: AP/arkivfoto)

En 36-årig mand, der tog livet af tre små piger i en mordbrand i den amerikanske stat Texas, er natten til torsdag blevet henrettet med en giftsprøjte, oplyser myndighederne.

Den yngste af hans ofre var hans egen datter, der kun var et år gammel.

Raphael Holiday var stedfar for de to andre piger på henholdsvis fem og syv år.

Forbrydelsen begik han i 2000 efter i længere tid at have været i strid med sin kone. Han var af en domstol blevet beordret til at holde sig væk fra hende.

LÆS OGSÅ: Snart vil man kvæle folk på dødsgangen i USA

I september det år brød han forbuddet og trængte ind i konens hjem i distriktet Madison. Hun blev forfærdet og flygtede fra hjemmet for at søge hjælp.

Holiday truede pigernes bedstemor, som var tilbage i huset, og tvang hende til hælde petroleum ud over hele hjemmet. Kort efter stod hele huset i flammer.

Holiday var den 13. på dødsgangen i Texas, som er blevet henrettet i år. Texas står foreløbig for halvdelen af alle henrettelser i USA i 2015.

LÆS OGSÅ: Texas henretter mand med dødsmedicin fra anonymt firma

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress