Af Lars Dinesen - 14/11-15 19:49

USA angriber IS-leder i LibyenUSA angriber IS-leder i Libyen

Amerikansk F-15-fly har angrebet Islamisk Stat-leder i Libyen. Ifølge USA er det sandsynligt, at han er dræbt.

Det amerikanske luftvåben har angrebet byen Derna i Libyen, og her er en iraker, der var leder af Islamisk Stat (IS) i Libyen, angiveligt blevet dræbt.

Det var også den lokale IS-leder Abu Nabil, der var målet. Forsvarsministeriet i USA siger, at han efter al sandsynlighed er dræbt.

Angrebet fandt ifølge Pentagon, som ministeriet kaldes, sted fredag.

Ifølge oplysningerne rettede et F-15-fly fra USA's luftvåben et angreb mod et byggekompleks i Derna.

LÆS OGSÅ: Overblik: Terror rammer Paris

Ifølge USA's oplysninger befandt Abu Nabul sig i komplekset, da det blev bombet.

Manden kendes også under navnet Wissam Najm Abd Zayd al-Zubaydi.

- Nabils død vil degradere Isil's evner til at nå gruppens mål i Libyen, herunder at rekruttere nye Isil-medlemmer, etablere baser i Libyen og planlægge angreb på USA, siger Peter Cook, der er talsmand for Pentagon.

Isil er et andet navn for IS.

LÆS OGSÅ: Frankrig: Fem dræbt i togulykke

Det er fire år siden, at den libyske diktator, Muammar Gaddafi, blev dræbt under oprøret i Libyen. Siden er der opstået kaos i landet, der regeres af to konkurrerende regeringer, ligesom forskellige oprørsgrupper huserer i det nordafrikanske land.

Det er også herfra, at mange migranter og flygtninge fra Afrika og Mellemøsten samler sig for at rejse over Middelhavet til Europa.

I dette virvar har Islamisk Stat fået fodfæste.

LÆS OGSÅ: 127 døde: Islamisk Stat tager skylden for blodige angreb i Paris

LÆS OGSÅ: Hollande: Islamisk Stat stod bag angreb på Paris

LÆS OGSÅ: Tyrkiet tilbageholder Jihad Johns partner

LÆS OGSÅ: Kurdere: Islamisk Stat er nedkæmpet i Sinjar og på flugt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress