Af Ritzau - 21/10-16 20:13; Opdateret: 21/10-16 20:47

Alarm i London-lufthavn afblæst efter mistanke om kemikalieudslipAlarm i London-lufthavn afblæst efter mistanke om kemikalieudslip

26 personer fik lægebehandling og to blev indlagt, efter at de fik det dårligt i London City Airport.

storybild

London City Airport, der ligger ti kilometer fra Londons centrum, måtte fredag evakueres på grund af mistanke om kemikalieudslip. (Billede: Scanpix/Daniel Leal-olivas)

En af Londons lufthavne - London City Airport - blev fredag evakueret på grund af en mistanke om et kemikalieudslip.

Ifølge Londons brandvæsen måtte omkring 500 personer forlade lufthavnen, efter at nogle passagerer fik det dårligt.

Paramedicinere har behandlet 26 patienter på stedet, og brandvæsnet har sendt udstyr, der bruges ved kemiske udslip. På Twitter har Londons ambulancetjeneste oplyst, at to personer er indlagt.

Men efter to gennemsøgninger af lufthavnsbygningen og målinger af lufthavnen erklærer brandvæsnet ud på aftenen lufthavnen sikker.

Ved halv nitiden er lufthavnen ifølge nyhedsbureauet Reuters genåbnet, men der forventes stadig forsinkelser og uregelmæssige flyvninger.

Der er ikke målt forhøjede niveauer af kemikalier ved London City-lufthavnen, oplyser Londons brandvæsen.

- To fuldstændige gennemsøgninger af lufthavnen blev udført af brandmænd og politifolk iført beskyttelsesudstyr, lyder det ifølge Reuters i en meddelelse.

- Der blev ikke målt forhøjede niveauer, og bygningen blev luftet igennem, gennemsøgt og erklæret sikker.

Det er ikke klart, hvad der fik de pågældende passagerer til at få det dårligt, men BBC skrev, at der var mistanke om "en kemisk hændelse".

En talsmand for lufthavnen oplyser til BBC, at den blev evakueret, efter at en brandalarm gik i gang omkring klokken 18 dansk tid.

35-årige Chris Daly fortæller til BBC, at han netop var landet med et fly fra Glasgow, da han hørte brandalarmen. Passagererne i bagageudleveringen fik besked på at forlade bygningen.

- Jeg kan se nogle fly, der cirkler rundt, men ingen andre fly er landet. Vi har ikke rigtigt fået noget at vide. Vi så nogle brandfolk gå ind i bygningen for at undersøge den nærmere, sagde Daly ud på aftenen til BBC fra landingsbanen, hvor han opholdt sig.

LÆS OGSÅ: Bombetrusler lukkede lufthavne og indkøbscentre

LÆS OGSÅ: Lufthavnsdirektør efter evakuering: Vi slap billigt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress