Af Lars Dinesen - 09/10-15 11:26; Opdateret: 09/10-15 11:38

Tunesisk demokratibevægelse modtager Nobels fredsprisTunesisk demokratibevægelse modtager Nobels fredspris

Nobels fredspris går til demokratibevægelse, som bidrog til at opbygge demokrati efter det arabiske forår.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Patrick Semansky)

Demokratibevægelsen "Den tunesiske dialogkvartet", som blev dannet i 2013, modtager Nobels fredspris 2015 for sin centrale rolle i det arabiske forår.

Det oplyser Nobelkomitéens nye leder, Kaci Kullmann Five, på Nobelinstituttet i Oslo fredag formiddag.

Prisen tildeles for bidraget til at opbygge demokrati i Tunesien i kølvandet på Jasminrevolutionen i 2011, som var startskuddet på en række demonstrationer i den arabiske verden og førte til store demonstrationer i flere arabiske lande.

- Kvartetten blev dannet i sommeren 2013, da processen med at indføre demokrati var i fare for at bryde sammen som følge af politiske drab og omfattende social uro, siger Kaci Kullmann Five.

LÆS OGSÅ: Nobel-vinder: Alle børn skal 12 år i skole

- Den etablerede en alternativ og fredelig politisk proces, da landet stod på randen af borgerkrig, lyder det i begrundelsen for årets fredspris.

Kvartetten består af fagbevægelsen UGTT, arbejdsgiverorganisationen UTICA, menneskerettighedsorganisationen LTDH og den nationale advokatforening Ordre National des Avocats de Tunisie.

- Det er denne kvartet, ikke de fire organisationer hver for sig, som tildeles årets fredspris, siger Kaci Kullmann Five.

LÆS OGSÅ: 11-årigt mega-geni har tre universitetsgrader

På forhånd var den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og pave Frans blandt favoritterne til at modtage prisen.

Sidste år modtog den pakistanske skolepige Malala Yousafzai prisen for sit arbejde for alle børns ret til uddannelse.

Hun delte prisen med den 60-årige indiske børnerettighedsforkæmper Kailash Satyarthi, der blev æret for sin kamp mod børneslaveri.

LÆS OGSÅ: Nobelprismodtager: Giv ikke penge til tiggere

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress